Ni års anklage

Momssag: Retten i Herning frifinder vognmandsægtepar i omfattende og langvarig sag

Der findes et gammel mundheld, der hedder: ”en ting er at have ret - noget andet er at få det” og med det tempo, som retsmaskineriet undertiden maler, fristes man af og til at tilføje: ”bedre sent end aldrig”.

Mange borgere og virksomheder her i landet har gennem tiden oplevet, hvordan en skatte- eller straffesag starter med en betydelig voldsomhed og intensitet, for siden at flade ud i både tempo og omfang og endda helt til tider at smuldre væk. Det er ikke ualmindeligt, at en mistanke om en eller anden form for ”fusk” starter med, at en privat person eller virksomhed bliver ransaget og får fjernet alt, hvad der minder om ringbind, computer og andet materiale, der indeholder oplysninger om eksempelvis virksomhedens gøren og laden og denne ransagning følges som regel umiddelbart efter op med en intensiv sigtelse og afhøring, hvorefter de fleste nok oplever det som om, at det hele går i stå.

Det er ærgerligt for retssikkerheden og retsopfattelsen, at det offentliges ressourcer ikke tilsikrer borgerne en hurtigere og mere effektiv retsbehandling, og ofte er det ikke ”kun” virksomhedens økonomi, der kan blive slået i stykker, men tillige psyken hos de personer, der er involveret i en langvarig sag.

Uden at afsløre for mange detaljer, tror jeg roligt, jeg kan nævne, at denne følelse af frustration og magtesløshed har været oplevet af et vognmandsægtepar, som blev sigtet og ransaget helt tilbage i marts 2000 og som nu med en netop afsagt dom er blevet pure frifundet for del af de oprindelige sigtelser og tiltaler, der går tilbage i en i øvrigt langsomt smuldrende sag.

Ægteparret drev sammen et transportfirma, hvor manden var daglig leder og hustruen direktør og hovedanpartshaver i selskabet, og den del af den oprindeligt omfattende sag, der var tilbage, da retten skulle tage stilling til skyldsspørgsmålet, var en tiltale for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, der handler om afgivelse af urigtig eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrol, mv.

Mere konkret gik tiltalen på, at anklagemyndigheden mente, at ægteparret i deres egenskab af hhv. daglig leder og direktør/hovedanpartshaver havde udvist grov uagtsomhed ved urigtigt i en periode fra 1998 til 2000 at have angivet selskabets momstilsvar for lavt, hvorved Statskassen mente at have lidt et tab på 1.107.544 kroner i unddraget moms.

Sagen tog sin start i april 2000, da Told og Skat foretog kontrol i transportvirksomheden og resulterede, at der over en periode på et par år var efterangivet 1.107.544 kr. for lidt og under mødet efterangav virksomheden beløbet.

Begge ægtefæller blev efterfølgende sigtet for dels overtrædelse af momsloven, dels overtrædelse af en lang række temmelig alvorlige bestemmelser i straffeloven, herunder for mandatsvig og bedrageri af særlig grov beskaffenhed i forbindelse med forretningsmæssig samkvem med andre transportfirmaer. Sigtelser der, bortset fra momsovertrædelsen, alle i efteråret 2007 blev frafaldet, hvorefter ægteparret gennem deres advokater tog forbehold for at kræve erstatning af statskassen.

I en momssag som den foreliggende, skal retten først vurdere, om der er udvist grov uagtsomhed, og uden at gå i detaljer med bedømmelsen, skal der nu om dage ikke ret meget til, før undladelse eller sløs med angivelse af moms, takseres som groft uagtsomt og dermed til et ansvar, der giver bøde og i den konkrete sag var bødepåstanden det beløb, der svarede til det unddragne momsbeløb. Et undskyldende moment kan være de tilfælde, hvor de tiltalte har foretaget ”selvanmeldelse”, men dette kræver, at anmeldelsen kommer inden ”besøget” fra Skattemyndighederne, og inden virksomheden får en formodning om, at henvendelse om at sagen er lige om hjørnet. Et tredje forhold, der spillede en rolle i sagen, var om hustruen kunne trække en frifindelse allerede af den grund, at hun så at sige var en slags stråmand for ægtemanden. Som det kan ses neden for, blev det afgørende element i sagen imidlertid spørgsmålet, om man fra virksomhedens side havde sikret sig mod fejl (og dermed imod grov uagtsomhed) ved at købe sig til professionel bistand i form af en revisor, som var tilknyttet virksomheden. Her er udgangspunktet, at dette ikke fritager virksomheden for ansvar, men som det vil fremgå af forløbet omtalt nedenfor, kom retten i denne sag til et andet resultat.

Manden forklarede i retten at han fra 1998 - 2000 var disponent og styrede firmaet, dvs. han var ansvarlig sammen med den revisor man havde antaget. Der var ca. 20-25 biler med køle/fryse transporter i firmaet, og hans funktion var styring af bilerne. Transporterne for virksomhedens største kunde ophørte, da de tiltalte blev sigtet for bedrageri. Der var også flere andre firmaer, der ophørte med at bestille transporter. Hustruen foretog bogføring i firmaet. Revisoren var ansat i firmaet i november 1998 og var ansat hele perioden frem til april 2000. Han var tidligere ansat hos en anden revisor, som tiltalte brugte, og revisoren lavede arbejdet i tiltaltes firma, mens han var ansat hos den anden revisor. Det var revisoren, der lavede momsregnskabet, og det var tiltalte, der skrev under. Han kontrollerede ikke noget, idet han havde fuld tillid til revisoren. Han kan ikke huske baggrunden for, at hustruen indtrådte som direktør i. Hustruen indtrådte som direktør ca. 14 dage før kontrollen fra SKAT.

Skiftet i direktionen havde ikke noget med kontrollen fra SKAT at gøre. Efterangivelsen var underskrevet af både direktøren og den daglige leder, da SKAT krævede det. Der havde været edb-problemer i firmaet, men den daglige leder kunne ikke nærmere forklare, hvad problemerne gik ud på.

Den daglige leder vidste ikke, hvordan det gav udslag, da han ikke havde forstand på det. Det var revisoren, der styrede edb’en. Han kunne ikke huske, om revisoren havde udtalt, at problemerne kunne få betydning for regnskabet. Revisoren skulle styre forsikringsforhold, regnskab, telefoner, forholdet til banker og finansiering med firmaets factoringsselskab. Når revisoren sad og arbejdede med det løbende bogholderi, sad han ved en computer i tiltaltes virksomhed.

Han havde eget skrivebord, og det var alene ham, der havde adgang til computeren. Momsangivelsen blev lavet af revisoren, og det var ham, der havde anført alle tallene. Revisoren havde løbende modtaget betaling for udfærdigelse af momsangivelserne. Indtil der blev afholdt et møde den 4. april 2000, havde SKAT ikke spurgt ind til firmaets momsforhold. Han var ikke klar over, at der skyldtes ca. 1,1 million kr. i moms. Revisoren deltog også i mødet den 4. april 2000. SKAT medbragte efterangivelsen, som tiltalte tidligere havde underskrevet, og som hustruen nu også skulle skrive under på. Hele edb-anlægget blev udskiftet 1999, han huskede ikke nøjagtigt hvornår. Det var revisoren, der indkøbte anlægget. Der blev fremsendt et bødeforelæg i sommeren 2001, som blev afvist.

I den efterfølgende periode frem til november 2003 hørte de ikke noget til manglende momsangivelser. Politiet kom på det tidspunkt og ransagede, idet de var mistænkt for bedrageri til 40 millioner kroner. Dette havde ikke noget med momsunddragelsen at gøre. Han mente ikke, at han var blevet afhørt af politiet omkring momsforholdene.

I november 2007 fik han besked på, at der var opgivet påtale for bedrageri.

Hustruen forklarede at hun i den omhandlede periode lavede forefaldende arbejde i firmaet. Hun åbnede post, modtog chauffører og fragtbreve, ligesom hun sørgede for valuta, mv., når chaufførerne skulle ud at køre igen. Hun lavede noget bogføring, som revisoren satte hende ind i. Hun fik meget hjælp fra revisoren, og det var ham, der altid lavede det overordnede. Hun lavede også kassekladde. Der var endvidere en speditør ansat i firmaet. Momsangivelserne havde hun ikke noget med at gøre. Hun har ingen uddannelse inden for bogføring, idet hun har arbejdet hos en tandlæge. Hun har arbejdet i firmaet siden 1996/97. Den daglige leder arbejdede med at skaffe læs til bilerne og arrangere ture. Hun tog beslutninger sammen den daglige leder. Hun ved ikke, hvorfor det var hende, der stod som direktør.

Foreholdt, at hun i 2005 skulle have bekræftet, at hun var direktør og ikke den daglige leder, idet han tidligere var gået konkurs og derfor ikke kunne stå som direktør, udtalte hun, at det nok var derfor, at hun stod opført som direktør.

Det var revisoren, der lavede momsregnskabet. Den daglige leder havde ikke noget med det at gøre. Gjort bekendt med, at hun tidligere skulle have udtalt, at det var den daglige leder og revisoren, der lavede regnskabet, udtalte hun, at det, så vidt hun husker, var revisoren alene, der lavede det.

Hun kan ikke huske, hvorfor hun udtrådte af direktionen. Hun kan ikke huske, hvem der ejede anparterne i firmaet. Efterangivelsen underskrev hun på mødet den 4. april 2000 med SKAT, idet SKAT krævede det. Hun kan ikke nærmere huske, hvad hendes rolle var under mødet. Hun ved ikke, hvordan den store difference, som blev oplyst på mødet, var opstået. Hun var bekendt med, at der var edb-problemer i virksomheden. Hun kan ikke præcist sige, hvad problemerne gik ud på.

Den revisor ægteparret havde haft ansat i det daglige, glimrede med sin udeblivelse i retten. Hans gamle arbejdsgiver der oprindeligt havde været firmaets revisor og som siden blev det igen, mødte imidlertid op.

Han forklarede, at han har været revisor for de tiltalte fra først i 90’erne, og han arbejder stadig sammen med dem. Revisoren, der var ansat hos ham, lavede regnskabet for firmaet. Revisoren startede eget revisionsfirma, og han blev da alene revisor for de tiltalte i perioden fra slutningen 1997 og frem til april 2000. De år han har været revisor for de tiltalte, har han en gang i kvartalet gennemgået bogføringen, drøftet resultatet med de tiltalte og lavet momsangivelsen. Revisoren lavede dette, før han blev selvstændig. Direktøren og den daglige leder har aldrig selv lavet det. Det har revisor altid gjort.

I november 2003, da der blev foretaget ransagning, var han revisor for dem. Efterfølgende er det ikke gået særlig godt, idet der var stort tab af kundekreds. Han kan ikke udtale sig om, hvor meget firmaet havde mistet i den periode. Vidnet mener, at det var den daglige leder, der bestemte i firmaet, og han kunne godt tage beslutninger på egen hånd. Direktøren foretog den løbende bogføring, og han troede, at det var hende, der lavede fakturaerne og stemte kassekredit af. Vidnet kontrollerede det, direktøren havde lavet, og det var ham, der lavede momsangivelsen. Direktøren havde ingen del i den momsangivelse, der blev lavet. Han havde hørt om, at der havde været edb-problemer i virksomheden i perioden 1998-2000, men havde ikke hørt detaljer. I den periode, han havde været revisor, havde der været styr på tingene. Han mente, han blev revisor for virksomheden igen engang i 2000.

Den byretsdommer, der behandlede sagen, startede med at lægge til grund, at momsregnskabet blev udfærdiget af revisoren, som var ansat i de tiltaltes virksomhed. Denne havde inden ansættelsen i slutningen af 1997 været ansat hos revisor den nye revisor. Under denne ansættelse havde han også lavet momsangivelser m.v. for de tiltalte. De tiltalte havde ikke ifølge det oplyste på noget tidspunkt selv haft noget med momsangivelserne at gøre. Efter at revisoren i april 2000 fratrådte sin stilling i de tiltaltes firma, havde den nye revisor lavet momsangivelserne. Ifølge dette vidne havde de tiltalte intet med disse angivelser at gøre.

Retten måtte endvidere lægge til grund, at der i den omhandlede periode var problemer med virksomhedens EDB-anlæg, som førte til, at dette på et tidspunkt måtte udskiftes.

Disse problemer kunne have været årsag/medårsag til uregelmæssighederne vedrørende momsangivelserne.

Retten konstaterede, at vidnet ikke havde afgivet forklaring under hovedforhandlingen, da han trods indkaldelse udeblev herfra. Vidnet blev herefter frafaldet.

Retten lagde herefter til grund, at de tiltalte havde antaget professionel revisorbistand til at udfærdige momsregnskabet, og at de ikke selv havde deltaget i udfærdigelsen af dette. Under disse omstændigheder fandt retten ikke, at de tiltalte, uanset at de var ansvarlige for virksomheden, havde udvist en sådan grad af uagtsomhed, at denne kunne betegnes som grov, hvorfor de blev frifundet for den rejste tiltale.

Allerede da den største og mest alvorlige del af anklagen blev opgivet for et par år siden, tog min kollega Anders Hedetoft og jeg, som sammen var forsvarere for ægteparret under sagen, forbehold for at kræve erstatning for bl.a. det tab, virksomheden har lidt på grund af den mildt sagt meget uheldige omtale af virksomheden over for bl.a. kunder, og det er klart, at det krav nu ikke bliver mindre ved, at ægteparret er blevet helt frifundet for den resterende del af sagen. Jeg skal ved en senere lejlighed vende tilbage til, hvordan det så forløber med erstatningskravet.