23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Luftfarten er på dybt vand

Udsigt: Spænd sikkerhedsbæltet og vær forberedt på en urolig flyvetur og en hård landing.

Udsigt: Spænd sikkerhedsbæltet og vær forberedt på en urolig flyvetur og en hård landing.





Af Herbert Nielsen

Det er ikke just opmuntrende ord fra IATA’s generaldirektør Giovanni Bisignani i hans kommentar til udsigten for luftfragten i 2009. Kommentarerne følger med den samlede statistik for alverdens luftfragt i 2008. Og den statistik er, som vi kunne vente det, ikke for sarte sjæle: En samlet nedgang på fire procent, hvor der endnu i 2007 var tale om en fremgang på 4,3 procent. Er resultatet deprimerende, er det ikke uventet. Allerede for årets første 11 måneder var der tale om en brat nedstigning fra højderne – og december var heller ikke nogen gave til luftfragtsbranchen: En nedgang på ikke mindre end 22,6 procent i voluminer.

- Et fald på 22,6 procent: Vi har aldrig oplevet noget lignende – det er chokerende, siger Bisignani.

Klarere kan man næppe beskrive faldet i verdenshandelen. Selv i kølvandet på 9/11 2001 var nedgangen ”kun” 13,9 procent, og det skyldtes primært, at de fleste luftfartsselskaber i verden holdt deres fly på jorden i en periode.

Nedgang overalt

Sammenbruddet i luftfragten ser IATA som konsekvensen af, at import og eksport er gået ned med 20-30 procent i både USA, Europa og Asien – og luftfragten står generelt som bærer af ca. 35 procent af værdien af al varehandel i verden.

45 procent af verdens luftfragt løftes af selskaber i Asien/Stillehavsregionen – og her var faldet i december 2008 på hele 26 procent. Det er således det afgørende lokomotiv, der har mistet pusten.

Latinamerikas selskabers voluminer faldt med 23,7 procent, og de europæiske selskaber mistede godt 21 procent af godsmængderne i december. Selskaber i Mellemøsten klarede sig bedre - men gik dog også ned i mængder med 9,2 procent, mens afrikanske selskaber droppede med otte procent.

Dermed tegner udsigterne for 2009 dystre.

- Med et fald på 22,6 procent i december 2008 er vi ude på de helt dybe have – og intetsteds kan vi øjne bunden, siger Bisignani.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.135