23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Gods fik plads i trafikplanen

Investeringsplan: Forliget om de næste 10 års danske trafik-investeringer, viser at godstransporten endeligt har opnået politisk opmærksomhed.

Investeringsplan: Forliget om de næste 10 års danske trafik-investeringer, viser at godstransporten endeligt har opnået politisk opmærksomhed.





Af Lars Lassen og Gwyn Nissen

Godstransportsektoren fik en – lidt beskeden – belønning, da regeringen i slutningen af januar kunne præsentere et bredt politisk forlig om den næste 10 års statslige infrastrukturinvesteringer.

En række mindre delpakker i forligsteksten afsætter specifikt penge til godsrelaterede infrastrukturinvesteringer.

Dermed har flere års målrettet lobbyarbejde fra branchens organisationer endelig båret frugt i form af ikke bare pæne politiske hensigtserklæringer, men helt konkrete projekter med finansiering.

Godstransportens bid af lagkagen på 94 mia. kroner er ganske beskeden, men udbygningen af motorvejsnettet og genopretningen og udbygningen af jernbanenettet forbedrer også godstransportens rammevilkår – både direkte og indirekte. Bedre kollektiv trafik på jernbanen vil eksempelvis nedsætte trængslen på vejnettet til gavn for lastbiltrafikken.

Overordnet er forligspartierne enige om, at dansk erhvervsliv også fremover skal kunne nyde godt af et af de mest effektive transport- og distributionssystemer i verden. Derfor vil man udbygge vej- og baneforbindelser til havnene. Man vil også skabe bedre muligheder for afviklingen af den samlede godstransport, blandt andet for at mindske CO2-udledningen. Blandt andet er det besluttet at forlænge modulvogntogsforsøget ud over de tre år, der allerede er aftalt.

God dag for havne

Blandt de godsspecifikke elementer i investeringsplanen er den politiske erkendelse af betydningen af erhvervshavnenes forbindelse til det overordnede vej- og jernbanenet. Det har resulteret i at Danske Havnes oplæg til en særlig havnepakke – i let beskåret form – har fået en forholdsvis prominent placering i forliget.

Det er en god dag for havnene. Forligspartierne har tænkt nyt. Bedre veje og baner til havne skal fjerne flaskehalse og sikre mere klimavenlig transport. Samtidig skal transport af varer med bil, bane og skib kunne kombineres mere effektivitet samtidig med at miljøet forbedres. Det bliver havnenes opgave, sagde formanden for Danske Havne, Fredericias borgmester. Uffe Steiner Jensen, i en kommentar til forliget.

For få penge

Dansk Transport og Logistik betegner trafikaftalen som positiv for transportvirksomhederne. Men de 94 milliarder kroner rækker desværre ikke langt nok i forhold til det massive behov, der er for investeringer i infrastruktur.

- Vi roser de nye principper om en rullende langtidsplanlægning og en infrastrukturfond med øremærkede midler, men vi beklager, at der stadig er alt for få penge til at modvirke trængslen på vores veje i de kommende år. De fleste af de 94 mia. drejer sig om vedligehold samt investeringer, der alligevel skulle have været foretaget. Med de trængselsproblemer, som DTLs medlemsvirksomheder dagligt møder, skal der flere midler til, siger adm. direktør Erik Østergaard, DTL.

Trængsel er ikke løst

Michael Svane fra DI Transport roser transportministeren og forligsparterne for aftalen.

- Det gælder os, at det er et bredt forlig og aftalerne omkring den kollektive trafik kunne ikke gøres bedre, siger Michael Svane, der glæder sig over, at der også er afsat penge til bedre forbindelser til havnene, til at forbedre godstrafikken på skinnerne, ligesom parterne allerede på nuværende tidspunkt er blevet enige om at forlænge forsøget for modulvogntog.

- Men på trods af de gode intentioner vil vi fortsat have trængsel på de danske veje. Vi har ingen forventning om at køerne bliver afskaffet fra en dag til den anden, men der er ikke penge nok i aftalen til vejsektoren, siger DI-direktøren.

Han frygter, at de mange 100.000 spildtimer kan blive til en million spildtimer på det overbelastede danske vejnet.

- Der er heller ingen grund til at male et sort billede af det hele, men vi vil presse på for at få flere penge til vejene, siger Svane, der sætter sin lid til, at den nye aftale også indebærer, at der i de kommende år løbende bliver taget stilling til den danske infrastruktur.

Gods i trafikplanen

Forliget fastslår behovet for vej- og baneforbindelser mellem havnene og det overordnede vejnet.

Der er afsat midler til syv projekter, der vil forbedre vejforbindelsen til Esbjerg Havn (150 mio.), Rønne Havn (15 mio.), opgradering af Kongevejen i Helsingør (53 mio.), forbedringer af vejen mellem Holbækmotorvejen og Kalundborg (200 mio.). udbygning af motorvejen mellem Nørresundby og Bouet nord for Limfjordstunnellen (70 mio.), bedre forbindelse mellem Helsingørmotorvejen og Motorring 3 (150 mio.), omfartsvej ved Nykøbing Falster (400 mio.) og endelig et statsligt bidrag til anlæg af en ny forbindelse over Odense Kanal (125 mio.)

Dertil er der afsat midler til forundersøgelser af vejprojekter til Grenå Havn (5 mio.) og yderligere opgraderinger af Rute 34 mellem Herning og Skive og rute 26 mellem Skive og Hanstholm Havn.

Jernbanen

Der er afsat en pulje på 200 mio. kroner til fremme af gods på jernbane. Penge, der blandt andet skal anvendes til at forbedre havnenes forbindelse til jernbanenettet. Nævnte projekter er etableringen af et nyt spor og rangerområde ved Hirtshals Havn (10 mio.), forundersøgelse af en eventuel kombiterminal ved Køge (10 mio.)

Der er også afsat fem mio. kroner til en screening af en række mulige godsbaneprojekter, der omfatter havnene i Fredericia, Esbjerg, Aalborg, Nyborg, samt muligheden for genåbning af tre lukkede banestrækninger i Sønderjylland.

Rastepladser

Godstransporten har også fået opmærksomhed på flere mindre områder. Dels er der allerede i år afsat 20 mio. kroner til forbedring og udbygning af eksisterende rastepladser. På længere sigt skal Vejdirektoratet udvikle en langsigtet udbygningsplan for rastepladser og side anlæg, der skal præsenteres i forbindelse med den Godstrategiplan, som regeringen har i støbeskeen.

gwyn.nissen@transporttidende.com

ll@transporttidende.com

BREAKING
{{ article.headline }}
0.076