Det finske transportministerium har informeret det russiske transportministerium, om at den maksimalt tilladte vogntogsvægt for russiske køretøjer er 38 ton.
Fremover skal alle russiske vogntog med en vægt over 38 tons have en særlig tilladelse for at kunne køre på finske veje.
Denne nye regel træder i kraft på søndag den 15. februar.
De to lande havde ellers indgået en bilateral aftale i 2001 om at der må køres med vogntog på 42 ton vogntogsvægt i begge lande, under hensyntagen til at køretøjerne overholder gældende nationale regler om akseltryk.