Dagligvaredistributøren KP Logistik i Nørre Snede, har sat sin store grund i hjembyen til salg.
Den 27.000 kvadratmeter store grund i Nr. Snede er sat till salg for 8,5 mio. kroner. Det skriver Horsens Folkeblad.
KP Logistisk sælger angiveligt grunden for af følge med storkunden Netto, der selv forlader Nr. Snede til fordel for en placering i Årslev ved Århus.
- I den forbindelse flytter vi også vores aktiviteter til Århus-området. Vi har været glade for at være i Nr. Snede, men logistisk ligger Århus bedre, siger Lars Petersen til lokalavisen.
Virksomhedens 60 medarbejdere er blevet tilbudt af flytte med til Århusområdet, når flytningen sker en gang næste forår.