Generationsskifte i PD Holding-gruppen
Nye ledelse og udskiftninger i bestyrelsen i shipping- og speditionsgruppe.
Vi har netop gennemført et generationsskifte, siger direktør Lars Bertelsen i en kort kommentar til TTN.
- Søren Folmann og jeg erhvervede med virkning fra 1. november 2008 de resterende 51 procent af aktier i PD Holding ApS, og samtidig gik Walther Aage Dohn på pension. I denne forbindelse er der sket en del ændringer i diverse bestyrelser både i ind og udland. Det bliver ikke de store omvæltninger der kommer til at ske. Søren Folmann og jeg har begge været ansat i selskabet i mere end 15 år, så det er ”fine tunning” vi taler om. Dog vil vi bestræbe os på at gøre vores selskabs struktur mere strømlignet, siger Lars Bertelsen.
PD Holding gruppen beskæftiger sig hovedsageligt inden for spedition og shipping og har kontorer i såvel Skandinavien som Baltikum.
PD Holding ejer Hecksher Linieagenturer A/S og Ocean Spedition & Shipping Agency OF 19/9 1989 A/S.
I begyndelsen af det nye år har Lars Bertelsen derfor afløst Walther Aage Dohn på direktionsposterne i de to selskaber, der begge har hjemme på Sundkaj 9 i København.
Samtidig er der også sket et skifte i de to selskabers bestyrelser. I selskabet Hecksher Linieagenturer A/S er Poul Erik Vennekilde, Steffen Bjørn og Walther Aage Dohn, den 8. januar udtrådt af bestyrelsen, hvor Kurt Lynge Axelsen, København NV, og Morten Assenius Weihrauch, Bagsværd, i stedet er indtrådt.
I selskabet Ocean Spedition & Shipping Agency of 19/9 1989 A/S er Poul Erik Vennekilde og Walther Aage Dohn også udtrådt. Her er afdelingsleder Bjarne Filip Dohn, Rødovre, i stedet trådt ind i bestyrelsen.