Flamsk minister fastsætter 6. marts som skæringsdato for ansøgninger om deltagelse i pilotforsøg med modulvogntog.
Den flamske minister for offentlige arbejder Hilde Crevits har meddelt, at ansøgning om oprettelse af modulvogntogsruter i forsøg med modulvogntog, skal være indgivet senest 6. marts i år.
Ifølge det flamske parlamentsmedlem Dirk de Kort, så er flere flamske transportvirksomheder tæt på at blive godkendt til at deltage i pilotprojektet.
Dirk de Kort menter, at oplagte forsøgsruter, dels er internt på Havnen i Antwerpen – hvor der foregår en betydelig trafik mellem havneterminaler på den østre og vestre bred af floden Schelde og dels fra Antwerpen til den hollandske grænse og videre ind i Holland, hvor modulvogntog er tilladt.