Associated Danish Ports nåede en godsomsætning i 2008, der lå på niveau med året før.
Dermed er det lykkedes havnene i Fredericia, Middelfart og Nyborg at fastholde den kraftige fremgang, som havneklyngen har opnået i de foregående år.
Nyborg Havns godsomsætning lå på niveau med 2007, hvilket havens bestyrelse betegner som meget tilfredsstillende. Udvidelsen af kaj 25 i Nyborg er nu i fuld gang og det vækker forventninger om fornyet vækst på Nyborg Havn i de kommende år.
I Fredericia lykkedes det at øge den forholdsvis beskedne containertrafik med hele 45 procent. Ro/Ro-trafikken har også udviklet sig positivt, og inden for tør bulk kan havne prale med en tredobling inden for landbrugsprodukter fra 143.000 til 460.000 tons.
Modsat har stykgodsmarkedet er pt. især påvirket af et fald i importen af stål. Udskibningen af råolie faldt med godt 8 procent svarende til knap 0,9 mio. tons, hvilket skyldes den naturlige nedgang i produktionen fra de ældre oliefelter i Nordsøen.
ADP’s årsregnskab, der er angiveligt på niveau med forventningerne, men det offentliggøres først i forbindelse med ADP’s generalforsamlingen i april.