23948sdkhjf

Ansat på livstid

Krone Skandinaviens ’juniorsælger’ på Sjælland, Mogens Nielsen, fejrer 25 års jubilæum og 80 års fødselsdag

Krone Skandinaviens ’juniorsælger’ på Sjælland, Mogens Nielsen, fejrer 25 års jubilæum og 80 års fødselsdag



Når Krone Skandinavien A/S i morgen fredag 6. februar markerer salgskonsulent Mogens Nielsens 25 års jubilæum i virksomheden med en reception på Hotel Hvide Hus i Køge, så er det ikke nogen helt almindelig jubilæumsreception.

For selv om Mogens Nielsen i indbydelsen benævnes ’juniorsælger’, så kan Krones mand på Sjælland og Lolland-Falster samtidig fejre sin 80 års fødselsdag.

- Krones administrerende direktør Leif Toft har flere gange fastslået, at jeg er ansat på livstid, klukker Mogens Nielsen, da han tager imod Transport-Tidende på kontoret i privaten i Herfølge.

- Jeg har det godt og man skal jo holde sig i gang. Der skal ske noget, så derfor er jeg blevet ved, forklarer den garvede sælger, der har solgt transportmateriel siden 1970.

Mogens Nielsen har omkring 120 kunder på Sjælland og Lolland-Falster, der er aftagere til hele Krones produktprogram af kærrer, påhængsvogne, sættevogne og skiftelad.

Receptionen bliver afholdt i morgen fredag den 6. februar 2009 på Hotel Hvide Hus, Strandvejen 111 i Køge, fra klokken 13-16.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063