23948sdkhjf

CMP fastholder godsomsætning

Copenhagen-Malmö Port fastholdt omtrent godsomsætningen sidste år, trods de svigtende økonomiske konjunkturer.

Copenhagen-Malmö Port fastholdt omtrent godsomsætningen sidste år, trods de svigtende økonomiske konjunkturer.



CMP var i stand til at holde fast i en samlet godsomsætning på 18 mio. tons i 2008. Det er kun en enkelt procent under året før. Omsætningen af tørbulk og biler faldt dog 10-20 procent.

Allerede i slutningen af 2007 kunne CMP mærke en tilbagegang i omsætningen af biler som følge af et mindre bilsalg. Faldet blev udtalt i 2008, hvor der blev håndteret næsten en femtedel færre biler. Samlet blev der i 2008 håndteret 427.000 nye biler over kaj eller med jernbane.

Bulkhåndteringen, hvor et stort produktområde er byggematerialer, faldt med 11 procent som følge af nedgangen i byggeriet. Faldet skyldes også, at et stort anlægsprojekt i Malmö, Citytunnelen nærmer sig færdiggørelse.

Flere trailere og containere

Færgeruterne øgede omsætningen af trailere med syv procent. Her tegner især tysklandstrafikken sig for en stor del af ro-ro omsætningen.

Omsætningen af containere steg med 1 procent i et år, hvor andre havne melder om store tilbagegange. Containerrederiet MSC åbnede i slutningen af 2008 en direkte rute Antwerpen-København.

Omsætningen af olie lå uændret på 7,2 mio. tons i 2008.

Endelig kan CMP glæde sig over, at krydstogtssæsonen var forbi, da finanskrisen begyndte at bide. Antallet af krydstogtanløb steg til 301, og passagertallet røg i vejret med 10 procent og nåede 560.000 passagerer.

- Vi skal være meget tilfredse og taknemmelige for at komme så godt ud af 2008, som tilfældet er. Vores fald i omsætning har indtil nu været mindre end andre nordiske havne og afspejler nok, at vores umiddelbare bagland, Øresundsregionen, præges af mange købedygtige forbrugere og ikke af nogen stor industriaktivitet, siger CMP's adm. direktør Lars Karlsson, der regner med, at 2009 vil bringe nogenlunde samme mængder over kaj som i 2008.

CMP har endnu ikke afsluttet regnskabet for 2008, men regner med et bedre resultat end i 2007, som var det hidtil bedste år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062