23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DTL opruster med fordelsprogram

DTL vil være en aktiv forretningspartner for sine 3.100 medlemmer og udvider med fordelspartnerprogram.

DTL vil være en aktiv forretningspartner for sine 3.100 medlemmer og udvider med fordelspartnerprogram.





Dansk Transport & Logistik (DTL) har oprettet en særlig afdeling med navnet DTL Fordelspartner, hvor fem medarbejdere skal skaffe medlemmerne rabatter og fordelagtige tilbud og services fra leverandører til transportbranchen, samt tilbyde rådgivning til medlemsvirksomhederne på en lang række områder.

Hidtil har DTL primært fungeret som en traditionel brancheorganisation, der har fokuseret på at forbedre transporterhvervets vilkår via profilering af branchen i medierne og dialog med myndigheder og politikere.

- Vi har som den største erhvervsorganisation inden for transport gode muligheder for at forhandle attraktive tilbud og muligheder for vores medlemsvirksomheder. Det har vi også gjort hidtil med f.eks. en supergod forsikringsaftale med Codan – en aftale, der betyder, at mange af DTLs medlemmers kontingent til DTL tjenes hjem alene ved Codan-aftalen. Men nu opretter vi DTL Fordelspartner med mange flere muligheder og tilbud som f.eks. leasing, professionel rådgivning og udstyr til meget attraktive priser. Foreløbigt har vi ansat fem dygtige medarbejdere, der har masser af fordele for vores medlemsvirksomheder med i tasken, når de svinger ind på parkeringspladsen hos medlemmerne, udtaler DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Kampen om vognmændene

Oprettelsen af DTL Fordelspartner er seneste skridt i kampen om de danske vognmandsvirksomheders gunst efter ophævelsen af fornuftsægteskabet mellem DTL på den ene side og ITD og ATL på den anden.

DTL har tidligere stiftet egen arbejdergiverorganisation med oprettelsen af DTL’s Arbejdsgiverforening i 2007. Med oprettelsen af DTL Fordelspartner forsøger DTL direkte at konkurrere med ITD’s kommercielle aktiviteter i FDE, der nyder betydelig respekt i branchen.

Netop DTL’s begrænsede indsats for at sikre medlemmerne bred erhvervsmæssig rådgivning og fordelagtige indkøbsaftaler har været en alvorlig svaghed i kampen om medlemmer.

Gode aftaler

DTL Fordelspartner ledes af kommerciel direktør Morten Almlund, der tidligere har været bl.a. marketingchef i DFDS Seaways.

- DTL har i mange år haft nogle meget attraktive ordninger og tilbud til sine medlemmer, og det har de nydt godt af. Med etableringen af DTL Fordelspartner sætter vi et markant skub i arbejdet med at indgå aftaler med samarbejdspartnere og leverandører til fordel for DTLs medlemmer. Vi har allerede nu indgået nogle rigtig gode aftaler, som vi snart går ud med, og der er flere på vej,” siger Morten Almlund.

DTL Fordelspartner åbner 16. februar.

Foto: fotograf Per Daugaard

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094