23948sdkhjf

Hvem hænger på regningen?

Selvfølgelig skal regningen sendes videre. Sådan lyder budskabet, hver gang transportbranchen er løbet ind i ekstraomkostninger.

Selvfølgelig skal regningen sendes videre. Sådan lyder budskabet, hver gang transportbranchen er løbet ind i ekstraomkostninger.



Inden krisen meldte sin ankomst, var der mangel på chauffører og materiel, hvilket gjorde transporten dyrere.

Hos eksportvognmændene er der siden nytår blevet opkrævet ekstra maut i Tyskland, efter at den tyske regering har hævet vejskatten, for at få flere penge til infrastrukturen.

Regningen skal selvfølgelig sendes videre til transportkøberen - der igen sender regningen videre til forbrugerne. Sådan må det være.

Men nu spiller den store tyske automobilkoncern VW ikke med mere. VW har simpelthen brudt kæden ved at meddele sine transport-leverandører, at koncernen ikke vil betale for de ekstra opståede maut-omkostninger. VW har i den nuværende situation ikke råd til ekstra-regningen – og det har kunderne heller ikke.

Det er grove løjer fra VW’s side. For deres protest mod politikerne – for det er jo i virkeligheden det, det handler om - sender regningen tilbage til de i forvejen hårdt plagede speditions- og vognmandsvirksomheder.

I Tyskland ryster transportbranchen i bukserne. For hvem er den næste gigant, der siger ”maut, nein danke”? Spørgsmålet er hvem, der først tvinges i knæ i det ulmende oprør om Tysklands vejskat: politikerne eller vognmændene?

I Danmark advarer direktøren for Danske Speditører, Martin Aabak, mod at skabe lignende ”politiske omkostninger”. Han peger på, at det risikerer at svække konkurrenceevnen, hver gang politikerne udskriver nye skatter, afgifter eller omlægger finansieringen. Derfor skal politikerne tænke sig om, siger Aabak.

VW er det bedste eksempel herpå og det er samtidig en advarsel til politikerne rundt omkring i Europa. I Danmark har regeringen givet transportbranchen en garanti for at skattestoppet stadig gælder.

Det er vigtigt, at holde regeringen fast på deres løfte. Ikke mindst i tider, hvor regningen tilsyneladende ikke længere bare kan sendes videre pr. automatik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078