E-fragt: Det er slut med papirbilletter i luftfarten. Snart er det også slut med papirdokumenter for luftfragten.

2010 har IATA sat som mål for den endelige overgang til papirløse fragtforsendelser – og fra at have været et luftigt projekt, er e-fragt nu en realitet i et stigende antal markeder verden over. Flere vil følge efter i et stadigt accelererende tempo.

For SAS Cargo er det et punkt højest på dagsordenen, og selskabet fører an - leading airline - i processen i de skandinaviske markeder.

- E-fragt er nu implementeret i Danmark, Sverige og Norge, og det vil sige, at i disse markeder er alle forudsætninger til stede for at markedets spillere kan sende og modtage luftfragtforsendelser uden den traditionelle strøm af papirer og dokumenter, siger Steen Otterstrøm, der er tovholder i IATA-projektet for SAS Cargo’s vedkommende.

- Forudsætningen for et vellykket forløb for implementering af e-fragt i et marked vil altid være, at alle parter og led i kæden spiller med. Det vil sige det førende luftfartsselskab i markedet, førende speditører, handlingselskaber og ikke mindst myndighederne, siger Steen Otterstrøm.

Især toldvæsenets aktive deltagelse er helt afgørende, for der er mange transportjuridiske forhold, der skal være afklaret, før toldvæsenet vil acceptere fragt uden papirdokumentation.

For at alle spillere skal gå med i et positivt forløb, må de kunne se en fordel for dem selv.

- Et er, at verdens samlede produktion af transportdokumenter hidtil har været stor nok til at fylde 40 Boeing 747-fragtfly hvert år. Vanvittigt, både ud fra tidsforbrug of miljøbelastning. Men den enkelte skal også kunne se en egen umiddelbar fordel, for at de skal kunne lykkes at drive processen, siger Otterstrøm.

Han peger på, at fordelene hurtigt har vist sig for alle de, der har deltaget i projektet, der ligger forud for den kommende implementering:

- Det sparer tid hos den enkelte, det øger kvalitet ved at alle informationer, når de først er indsat korrekt, forbliver uændrede, og det sparer tid, når man ikke skal vente på papirbehandling, får godset kan udleveres. En kæmpefordel, ikke mindst ved ekspresforsendelser. I virkeligheden var der jo heller aldrig nogen, der egentlig ønskede alle disse mængder af papir. De skulle bare til. Alle procedurer er i virkeligheden meget enklere uden papir.

Dertil skal dog siges, at egentlig er e-fragt forsendelserne ikke papirløse: Papirerne følger faktisk med rent elektronisk, og de kan printes ud, hvor som helst det måtte være nødvendigt.

- Hvis flyet for eksempel omdirigeres til en destination, hvor man ikke er forberedt til at acceptere papirløs fragt, kan de printes ud lokalt, forklarer Otterstrøm.

Alle de skandinaviske lande er klar til at sende og modtage e-fragt til alle og fra alle andre steder i verden, hvor man er i stand til at håndtere e-fragt. Og ligeledes kan al luftfragt inden for Skandinavien nu gå uden papirdokumentation. Det betyder eksempelvis i Norge, hvor der er en stor indenrigsflyvning, at man kan spare 30-40.000 fragtbreve og andre dokumenter hvert år ved hjælp at elektronisk fragtdokumentation.

- Vi er dermed klar til at se os omkring i verden for at identificere de markeder, der kan være af interesse for skandinaviske speditører, når det gælder e-fragt. Dubai er klar, Hong Kong er klar, det samme er Singapore. Og en lang række lande som Tyskland, Storbritannien og Frankrig er også klar, ligesom USA er godt på vej. Vi ser også frem til, at store markeder som Japan, Kina og Indien kommer med, men det vil tage lidt længere tid, idet Kina sandsynligvis vil være et land, der rykker, siger SAS-eksperten.

For alle disse nye lande og alle de spillere, der skal med på e-fragt vognen, gælder det, at procedurerne ligger grydeklare. IATA og FIATA har drejebøger for, hvordan det skal gøres, så det er op til markedet at presse på. Når alt kommer til alt, er 2010 lige om hjørnet.

- Det har fra starten været afgørende, at e-fragt ikke skal være et konkurrenceparameter. Det er en helt åben standard, som alle kan slutte sig til, og som alle skal kunne nyde godt af. Naturligvis koster det uundgåeligt i ressourcer, når man skal implementere noget nyt, sideløbende med opretholdelse af eksisterende procedurer. Men der er ingen tvivl om, at det betaler sig på alle måder. Også i tider som disse, siger Steen Otterstrøm.