Aftale 2: Trængselsproblemer er ikke løst
Michael Svane fra DI Transport roser transportministeren og forligsparterne for aftalen.
- Det gælder os, at det er et bredt forlig og aftalerne omkring den kollektive trafik kunne ikke gøres bedre, siger Michael Svane, der glæder sig over, at der også er afsat penge til bedre forbindelser til havnene, til at forbedre godstrafikken på skinnerne, ligesom parterne allerede på nuværende tidspunkt er blevet enige om at forlænge forsøget for modulvogntog.
- Men på trods af de gode intentioner vil vi fortsat have trængsel på de danske veje. Vi har ingen forventning om at køerne bliver afskaffet fra en dag til den anden, men der er ikke penge nok i aftalen til vejsektoren, siger DI-direktøren.
Han frygter, at de mange 100.000 spildtimer kan blive til en million spildtimer på det overbelastede danske vejnet.
- Der er heller ingen grund til at male et sort billede af det hele, men vi vil presse på for at få flere penge til vejene, siger Svane, der sætter sin lid til, at den nye aftale også indebærer, at der i de kommende år løbende bliver taget stilling til den danske infrastruktur.