23948sdkhjf

Rigsrevisionen efter Vejdirektoratet

De danske veje og broer har det værre end for syv år siden.

De danske veje og broer har det værre end for syv år siden.



Rigsrevisionen kritiserer, at trods en politisk ekstrabevilling til Vejdirektoratet i 2002 på i alt 236 mio. kr. over fire år til at indhente vedligeholdelsesefterslæbet, så steg efterslæbet med 300 mio. kr. i perioden. Det betyder, at efterslæbet ved udgangen af 2007 ifølge direktoratets egen opgørelse udgjorde mindst 1,7 mia. kr.

Det er transportbranchens organisation, Dansk Transport og Logistik (DTL), stærkt utilfreds med.

- Ordentlige og sikre veje og broer er en af forudsætningerne for, at danske transportvirksomheder kan udføre deres arbejde. På den baggrund er Rigsrevisionens rapport trist, men desværre ikke overraskende, da vedligeholdelse af vej- og bane efter DTLs opfattelse ikke er blevet tilstrækkeligt prioriteret i mange år. Det understreges bl.a. også af regeringens infrastrukturudspil, der netop nu er ved at blive slutforhandlet. Heraf fremgår det, at en stor del af de 90 mia. kr., der er afsat til infrastruktur frem til 2020, går til at udbedre det vedligeholdelsesefterslæb, der gennem årene er opbygget. Ud af de 90 mia. kr. går alene 37 mia. kr. til nye signalsystemer og genopretning af skinnenettet, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Han mener også, at tiden nu er inde til at forsøge sig med OPP-mulighederne (offentligt-privat samarbejde), når det gælder vedligehold af Danmarks veje og broer.

- DTL opfordrer til nytænkning i forhold til drift af veje og broer. For Rigsrevisionens kritik af Vejdirektoratets forvaltning af sine midler gør, at man også må se på, hvordan man så får mest mulig vedligeholdelse for pengene. Derfor må man som forsøg i gang med nogle OPP-løsninger, hvor private får ansvaret for vedligehold inden for de rammer, som politikerne udstikker, siger Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105