23948sdkhjf

DTL-regioner går sammen

DTL Region Hovedstaden og DTL Region Sjælland er til årsskiftet fusioneret til DTL Region Øst.

DTL Region Hovedstaden og DTL Region Sjælland er til årsskiftet fusioneret til DTL Region Øst.



Den nye region, der dækker hele Sjælland samt Møn, Lolland, Falster og Bornholm, har over 1.000 medlemsvirksomheder eller en tredjedel af samtlige medlemmer i transportorganisationen Dansk Transport og Logistik.

- Med fusionen bliver det muligt at yde medlemmerne en endnu mere kvalificeret service og rådgivning for færre penge. Vi har de rigtige varer på alle hylder, både i branche – og i arbejdsgiverspørgsmål, siger formanden for Region Øst, Jørgen K. Jensen, oldermand i Kjøbenhavns Vognmandslaug.

Formanden er sikker på, at den nye store region vil få en større transportpolitisk indflydelse. Både i forhold til de lokale myndigheder og i forhold til DTL og Dansk Erhverv.

- Vi har den direkte medlemskontakt og ved, hvad der rører sig i medlemskredsen. Vi kender medlemmernes faglige problemer og ikke mindst hvilke løsninger, de kan tænke sig. Vi bliver en region med indflydelse, siger Jørgen K. Jensen.

Medlemmerne bliver fortsat betjent fra regionskontorerne på Alhambravej på Frederiksberg og på Center Allé i Rønnede. Knud Erik Lauridsen fortsætter som deltidskonsulent på Alhambravej med hovedansvar for lokalforhandlinger og rådgivning på overenskomstområdet øst for Storebælt. Christian B. Hansen ansat som kontorleder og Jane R. Martensen fortsætter som kontorassistent i Rønnede.

Lokal struktur

Fusionen får ingen umiddelbar indflydelse på den lokale foreningsstruktur, som i den nye Region Øst omfatter Kjøbenhavns Vognmandslaug og Nordre Birks Vognmandsforening samt Odsherreds Fragt- og Vognmandsforening, Sjællands Vognmandsforening, Køge og Omegns Vognmandsforening, Næstved og Omegns Vognmandsforening og Storstrøms Amts Vognmandsforening.

Bestyrelsen i Region Øst består af fire medlemmer fra Region Hovedstaden og fire medlemmer fra Region Sjælland. Det er formand Jørgen K. Jensen, Greve, næstformand Leif Møller Jensen, Stege, Niels Andreasen, Køge, Ole Frederiksen, Søborg, Frank Lange, Føllenslev, Egon Nielsen, Næstved, Anne-Marie Rasmussen, Birkerød, og Henrik Tofteng, Brøndby.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064