23948sdkhjf

Navneskift i transportbranchen

EHJbrammer i Herning skifter fra årsskiftet navn til Itella Logistics A/S.

EHJbrammer i Herning skifter fra årsskiftet navn til Itella Logistics A/S.



Med navneskiftet bliver det tydeliggjort, at den midtjyske virksomhed er en del af den internationale transport- og logistikkoncern. EHJbrammer har siden 2005 fungeret som et selvstændigt selskab i den finskejede Itella Logistics-koncern, der har selskaber i Finland, Norge, Sverige, de baltiske lande og Rusland.

- Navneskiftet er resultatet af en proces, der har været undervejs lige siden Itella Logistics A/S købte Combi-Fragt, som EHJbrammer var en del af, fortæller Jørn Johansen, administrerende direktør i Itella Logistics.

Når navneskiftet kommer nu, er det fordi Itella ønsker at fremstå som én samlet virksomhed med samme navn og samme visuelle profil over hele linjen.

- Vi er godt klædt på til at møde de udfordringer, der ligger foran os. Og med det nye navn sender vi også et klart signal om, at vi hører til blandt de operatører, der kan levere totalløsninger på logistikområdet – uanset om det er i vores del af Europa eller i Rusland. For os handler det om at udnytte at vi er en del af en international virksomhed, siger Jørn Johansen.

Itella blev grundlagt i 1989 og har 425 medarbejdere, der generer en omsætning på 1,5 milliard kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062