Sønderjyllands Fragtservice er blandt de ni nominerede virksomheder til tre priser.
Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere uddeler 8. december i alt tre priser på Netværksdagen i Århus. I alt ni virksomheder dyster i ”finalen” og Sønderjyllands Fragtservice er nomineret for sit arbejde med at gøre plads til svage ledige.
Virksomheden løser fragt- og transportopgaver i hele landet og medarbejderstyrken tæller blandt andet utilpassede unge i praktik, skåne- og fleksjobbere samt personer, der har behov for særlige hensyn i jobbet.
Sønderjyllands FragtService er sammen med Creativ Company i Holstebro og bornholmske Bofa nomineret i kategorien for virksomheder under 100 medarbejdere.