7.500 chauffører og lagerarbejdere er omfattet af ny overenskomst mellem 3F's Transportgruppe og Dansk Erhverv.
Som TTN berettede i går, så har DTL Arbejdsgiverforening nu via Dansk Erhverv indgået sin første overenskomst med 3F.
Der er stor tilfredshed med overenskomstaftalen i 3F’s Transportgruppe.
- Den ny overenskomst minder til forveksling om de aftaler, der allerede findes på transport-området. Det er vigtigt, at vi har fået en aftale med de virksomheder, der valgte at melde sig over i Dansk Erhverv, så løn og arbejdsvilkår forbliver ensartede i branchen, siger Jan Villadsen, der er formand for 3F's Transportgruppe ifølge organisationens hjemmeside.