23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tysk vejskat stiger markant

Den mindste stigning bliver på 43 procent. Stigninger skal være med til at finansiere Tysklands trafikplan.

Den mindste stigning bliver på 43 procent. Stigninger skal være med til at finansiere Tysklands trafikplan.





Af Lars Lassen

og Gwyn Nissen

Tyskland forbereder markante mautforhøjelser fra 1. januar 2009. Selv de mest miljøvenlige lastvogne kan se frem til en mautstigning på 43 procent.

Forbundstrafikministeriet henter argumenter for den voldsomme mautforhøjelse i en rapport om omkostningerne i forbindelse med vejtrafikken i Tyskland. Her konstateres et stort finansieringsefterslæb, som anbefales indhentet ved en maut-forhøjelse.

Argumentet klinger imidlertid hult i transportbranchen – især hos dem, der kan huske mauten blev indført for at finansiere udbygning og vedligehold af det tyske motorvejsnet.

Men løfterne om øremærkning af maut-indtægterne til vejtrafikken er for længst blevet glemt i Berlin. Forbundsrepublikkens samlede infrastrukturinvesteringer er ikke steget nævneværdigt siden de første maut-cent klingede ned i den slunkne tyske statskasse. Og når det gælder det føderale vejnet – forbunds- og motorveje – så er investeringerne faktisk faldet, selv om Tyskland i de første tre maut-år vil have indkasseret omkring 8-9 milliarder euro.

Forbundstrafikministeriets planer om en mautforhøjelse er endnu ikke vedtaget i den tyske regeringskoalition.

Massiv modstand

De tyske planer støder på massiv modstand – såvel i hjemlandet som i udlandet og i Danmark, hvor formanden for International Transport Danmark, Mogens Therkelsen, Padborg, betegner forslaget som ”fuldstændig ude af proportioner”, ligesom han mener, at Tyskland modarbejder udviklingen i EU.

- Modarbejdet fremmer alene Tysklands egne interesser og svækker konkurrenceevnen samlet set i EU, og det er ikke meningen med et fællesskab, siger Mogens Therkelsen.

Også direktør i DI Transport, Michael Svane er kritisk:

¬- De tyske maut-stigninger er det samme som at sætte en mur op rundt om Tyskland.

En mur, der er svær at komme uden om for dansk erhvervsliv. Michael Svane vurderer, at maut-forhøjelsen vil koste dansk transport – og dermed erhvervslivet – 150-200 millioner kroner ekstra årligt.

Fakta

Stigning

Et vogntog med Euro5 motor og fire aksler eller mere skal ifølge ministeriets planer stige fra nu 11 eurocent per kilometer til 15,3 eurocent.

Når det gælder lastvogne med Euro3 motorer – der udgør omkring 53 procent af den afgiftspligtige trafik på de tyske motorveje – så foreslår Forbundstrafikministeriet at kilometertaksten hæves fra de nuværende 15,5 eurocent til 22,9 eurocent. En stigning på godt 47 procent.

Forbundstrafikministeriet opgiver samtidig planerne om en beskeden maut-sænkning 1. oktober på 0,65 eurocent – til gengæld vil man videreføre de kontroversielle støtteprogrammer til anskaffelse af miljøvenlige lastvogne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094