Ansvar: Danmarks Rederiforening har netop fremlagt et katalog over de klima-initiativer, som er i gang i rederierhvervet.
Af Finn Bruun
Rederierne har et stort ansvar at løfte i klima-spørgsmålet. Det erkendte formanden for Danmarks Rederiforening, Lauritzen-direktør Torben Janholt på generalforsamlingen. Det er også baggrunden for, at rederiernes miljøpolitik nu er blevet udmøntet i et egentligt katalog over tiltag, der går lige fra energi-stærke motorer til uddannelse og international indsats.
De danske rederier ser deres aktiviteter som et spejlbillede af den stigende velfærd. Der transporteres derfor et stigende antal varer. Og trods økonomisk turbulens rundt omkring, ventes verdenshandelen – som Danmark transporterer en tiendedel af – at gå op med mindst 3,5 procent i de kommende år.
De mange klima-tiltag skal knække den medfølgende CO2-kurve.
Incitamentet ligger i den høje oliepris: Et pænt stort skib bruger millioner til brændstof på hver rejse – i dollars.
Optimale ruter
Den sømil, der ikke sejles, er den mest energibesparende, så ruteplanlægning i samarbejde med meteorologerne kan føre til kortere og mere fordelagtige ruter.
På uddannelses-siden skal miljøfokus indskærpes overfor medarbejderne, ligesom miljøovervejelser kan inddrages i alle processerne ombord.
Forskningsmæssigt arbejdes der intenst med ”Green Ship of the Future”, som skal udvikle miljø- og klimaeffektive skibe og udstyr. Det sker i et samarbejde mellem rederier, DTU, Force, Søfartsstyrelsen og leverandører som MAN B&W Diesel under hatten Dansk Center for Maritim Teknologi, som finansieres af bl.a. Den Danske Maritime Fond.
Målet er at kunne reducere CO2-udledningen med op til 30 procent for nybyggede skibe.
Alternativer
Udgangspunktet for kataloget er, at der ikke i øjeblikket findes fornuftige alternativer til de fossile (og CO2-producerende) brændstoffer. Men på der arbejdes med en hel række kommende muligheder fra brændselsceller, naturgas, vindkraft, biobrændsel til løsninger med luftbobler under skroget og atomkraft - som dog ikke spås nogen større fremtid ombord på grund af de enorme sikkerhedskrav.
Internationalt lægger de danske rederier vægt på, at der i det skibsfartsmæssigt altomfattende FN-organ IMO bliver vedtaget forpligtende fælles regler for alle. Regler for CO2-udledning ventes således vedtaget på klima-topmødet i København næste år, idet Kyoto-målene på dette punkt er lagt ud til IMO.
Heri indgår et internationalt energi-mærke – et CO2-indeks - der vil være et stort plus for danske skibe, som står stærkt i enhver miljø-sammenligning.
Tekniske løsningerEn række tekniske løsninger skal forbedre brændselsøkonomien og dermed også miljø-regnskabet.
På motorerne arbejdes der på bedre energianvendelse både i konstruktionsfasen og i driften, bl.a. ved at udnytte spildvarmen i udstødningsgassen i kombination med varmevekslere eller gas- og dampturbiner.
Også reduktion af skibenes fart er en faktor, som kan give mindre CO2. 10 procent nedsættelse af farten kan give brændstofbesparelser på op til 23 pct.
Men her peger Torben Janholt på et andet problem: Langsommere fart giver behov for flere skibe, hvis opgaven fortsat skal løses.
Samtidig arbejdes med skrog-design, som skal giver slankere skrog, der yder mindre modstand i fremdriften - uden at der går for meget ud over lasteevnen. Også silikone-skibsmaling kan skabe bedre fremdrift. Desuden kan trimningen optimeres.
Der er tilsvarende en del at komme efter på propellerne, hvor et dansk rederi sammen med Rolls Royce Ltd., vil udvikle et system med bedre samspil mellem ror og propeller, ligesom der tales om at sætte nye propeller på gamle skibe.
BREAKING