Rederiet Norden forventer et plus på 885-965 millioner dollar.
Det er tredje gang, at Norden opjusterer forventningerne til resultatet for 2008. Opjusteringen er på 15 millioner dollar. Resultat er på niveau med, hvad analytikerne forventer.
I de første tre måneder af i år sejlede Nordens flåde 1,1 mia. dollar ind i fragtindtægter. Det er 122 procent mere end i fjor, hvilket skyldes højere fragtrater.
Norden sejler fortrinsvist med bl.a. jernmalm, cement, korn og andre råvarer på tørlastskibe og har desuden en mindre tankskibsforretning. Antallet af skibe er skåret ned med otte til 185 på tørlastområdet – men kapaciteten er ved at blive bygget op igen. På tankskibsområdet har Norden øget fra 4 til 27 skibe.