Transport- og logistik-koncernen skal levere nødhjælp til Myanmar/Burma.
Når nødhjælpen skal frem, så er der ofte tale om en kompliceret logistik-opgave. DHL har haft sit katastrofeberedskab klar siden cyklonens hærgen i Myanmar og nu rykker koncernen ind i landet. Det sker via FN’s fælles humanitære lagerbygning, som DHL skal håndtere de næste tre uger.
- I disse situationer er vi forpligtede til at hjælpe og til at bidrage med vores ekspertise – at eliminere logistiske flaskehalse og sikre, at hjælpen kommer til Myanmar så gnidningsløst som muligt, siger Dan McHugh, CEO for DHL Express i Asien i en pressemeddelelse.