23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordsøen i overhalingsbanen

Vær med: Nordsø-lande nye konsortier med ekspertise på transport til at byde ind med projekter for intermodale sømotorveje.

Vær med: Nordsø-lande nye konsortier med ekspertise på transport til at byde ind med projekter for intermodale sømotorveje.





Af Finn Bruun

Sømotorveje er en EU-ide, som har til formål at skabe nogle stabile transport-ruter, som kan flytte gods væk fra de tilstoppede europæiske landeveje og over på nærskibs-søtransport i kombination med andre transportformer – herunder også lastbiler.

- Nordsøområdet er et bindeled mellem Øst- og Vest- samt Nord- og Sydeuropa, og i forhold til det europæiske og asiatiske bagland længere væk. Området skaber grundlag for en markedsplads for intermodale transportydelser, hvor havnene er forbindelsesled, så både passagerer og gods kan nå en lang række destinationer, oplyser Søfartsstyrelsen, som står for den danske del af programmet.

Konsortier, som ønsker at komme med projekt-forslag inden for sømotorveje, skal mindst bestå af havne og transportudbydere.

Der ydes støtte fra EU’s program Trans-European Transport Network (TEN-T).

Flaskehalse

Blandt rederierne har der tidligere været udbredt skepsis over for tiltag af sømotorvejs-typen, men da konceptet ikke har den karakter af ”planøkonomi”, som der tidligere var lagt op til, er stemningen blevet mere positiv.

De danske rederier mener dog, at der allerede eksisterer et fint forgrenet netværk i Europa, som primært er styret af markedets behov.

Derfor er der ifølge rederne snarere brug for, at EU-kommissionen fra helikopter-højde finder de flaskehalse, der har behov for en ekstra indsats i form af intermodale transportkæder, hvor skibene – også fra forskellige rederier - kan gå ind sømotorvejs-havne og blive tilsluttet en etableret infrastruktur med bane og lastbiler.

Fristen for indlevering af projektforslag til Søfartsstyrelsen er den 30. september 2008.

Facts Stigende godsmængder

I 2005 transporterede nærskibstrafikken 59 mio. tons gods inden for Nordsø-området, som omfatter de syv lande Danmark, Norge, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Holland.

Siden er aktiviteterne vokset yderligere, og forventningen er stigende vækst i godsmængderne, som transporteres i containere og trailere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.135