Dansk CO2 er verdens bedste

Skibsfart: Der er et tydeligt dansk fingeraftryk på de ni principper om CO2, som IMO netop har lagt frem.

Af Finn Bruun

Selv om der for tiden tales meget om økonomisk afmatning og finansiel krise, er optimismen i dansk skibsfart intakt. De vældige nybygnings-programmer og de støt stigende markedsandele – snart op til 20 procent - taler deres eget klare sprog. Aldrig har dansk skibsfart stået stærkere. Men den stigende fokus på klimaet og CO2 er lidt af en sten i skoen.

Skibsfarten kan sagtens dokumentere, at miljøbelastningen pr. transporteret ton er historisk lav – og lille sammenlignet med andre transportformer. Men transport er og bliver en CO2-producent.

De danske rederier erkender, at de har et medansvar for klimaet og er parate til at yde en indsats. Det sker blot bedst på en international baggrund, mener de – så det kommer til at gå ud over de flagstater eller rederier, som er ligeglade med alt, hvad der hedder miljø. Dansk søfart er kendt for sin høje kvalitet, og hvis ikke andre kan snyde på vægten, får man også valuta for sin miljøindsats.

Derfor har Danmark presset på for at få grundfæstet nogle klima-principper i FNs søfartsorganisation, IMO – som omfatter flere lande end Kyoto-aftalen.

- Vi satser på, at der ligger en klar IMO-aftale, inden klima-topmødet i København til næste år, og det tror jeg er absolut realistisk, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen.

Han peger på, at hvor f.eks. udledningen af svovl fra skibsfarten, er et problem lokalt, hvor den foregår, så er CO2 anderledes global. Det er ligegyldigt for klimaet, om et ton CO2 udledes i Danmark eller i Kina.

Svovludledning er der taget kontant fat om. Den ny IMO-aftale om svovl betyder drastiske reduktioner på kort tid. CO2-udledningen kan også komme meget længere ned for skibsfarten generelt.

- Vi vokser med 10 procent om året, og når vi snart står for 20 procent af skibsfarten i verden, så kommer vi uundgåeligt til at udlede mere CO2 i de kommende år, siger Jan Fritz Hansen.

- Det er klart, at vi ikke med påstanden om, at det er bedst for verdensmiljøet, at CO2’en kommer fra danske skibe, kan nøjes med at ligge på den lade side. Vi skal konstant udvikle os og blive renere og renere. Det er en sand udfordring, som vi dog fuldt ud er klar til at tage imod.

Man kan lave alle mulige regnestykker om Danmarks CO2-bidrag eller sammenligninger med luftfarten og andre sammenblandinger af æbler og pærer.

- Luftfarten transporterer jo ikke primært gods, og Danmark har jo lagt en stor del af sin tunge produktion i udlandet. Så for os handler det snarere om klart at få frem: Hvad er udfordringen, siger Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederiforening.

- Søfart er en grøn transportform med lavt C02-udslip pr. transportarbejde. Men selve størrelsen af vores operation betyder, at vi har meget at hente, hvis vi kan reducere vores CO2 med blot nogle få procent. Her må man dog holde fast i, at klimaproblemet er internationalt – langt mere end hvis vi taler om ”gammeldags” miljøforurening.

- I dag står søfarten for ca. 4 procent af den CO2-udledning, der er i verden. Det er faktisk mindre end køerne gør. Vi vil ikke et øjeblik løbe fra vores ansvar, men vi har brug for, at tingene ses i en helhed.

Vicedirektøren afviser forslag om, at skibene undervejs skal samle al deres CO2 op i nogle tryktanke og efterfølgende lagre det i undergrunden. Selv om der faktisk er enkelte skibe, f.eks. nogle fra Lauritzen Kosan, der kan.

- Men det nytter jo ikke blot at sige til rederierne, at så skal I have sådan en tank på skibet. Det ville jo gøre skibet dobbelt så stort - ud over, at det skal sejle rundt for at komme af med CO2’en. Den skal hellere samles op, hvor de store mængder er. F.eks. på kraftværkerne. Der giver investeringerne mening – ikke på et skib, der skal bevæge sig omkring, fastslår han.

- Vi har faktisk opsummeret en hel række ting, som kan gøres, selv om det er i kategorien ”mange bække små”. Ting som bedre trimning, ruteplanlægning, motor-tilpasning, hastighedsoptimering og en mængde andre initiativer. Her er vi i gang med et helt katalog over tiltag, som hver for sig bidrager med nogle vigtige procents forbedring, oplyser Jan Fritz Hansen.

Klima-udfordringen gælder hele transportkæden, og for alle transportformerne er det et faktum, at du ikke kan få mere transport uden at få mere CO2.

- Du kan få et relativt fald – altså mindre CO2 pr. transporteret enhed, men ikke et fald i absolutte tal. I hvert fald ikke uden, at alle bliver fattigere, siger Jan Fritz Hansen.

Vicedirektøren i Danmarks Rederiforening forklarer, at skibsfarten har fået begrebet food-miles – fødevare-kilometer, som handler om, at man skal købe nært produceret mad.

- Eller måske foretrække spanske kartofler frem for ægyptiske på grund af afstanden. Det er bare ingen selvfølge, at den nære vare er bedst miljømæssig set. Det afhænger meget af transportens karakter. I dag er det faktisk mere miljøvenligt at drikke australsk vin end fransk: En forsker fra USA østkyst påviste, at det var mere miljøvenligt for ham at drikke indsejlet fransk vin end at få kørt vin op fra Californien.

- Tingene er ikke så enkle, som vi måske tror ved første øjekast. Derfor skal vi handle ud fra realiteterne.