23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

International styrke

Skibsfartsnation: Hvis det lykkes at få en international IMO-regulering, bliver det en klar fordel for dansk skibsfart.

Skibsfartsnation: Hvis det lykkes at få en international IMO-regulering, bliver det en klar fordel for dansk skibsfart.





De aktuelle ni IMO-principper, er blevet til primært på dansk forslag, og det er et eksempel på, at Danmark er stor nok som skibsfartsnation til at gøre sig gældende i den sammenhæng.

Principperne er flagneutrale og verdensdækkende, hvilket er vigtigt, idet Kyoto-aftalen kun har 25 procent af verdens skibsfart indenfor sine rammer. I IMO er alle derimod med, og principperne går især ud på, at der skal ske effektive globale reduktioner af CO2-udledningen, som er bindende for alle.

- Samtidig kan det kontrolleres, om man lever op til kravene – her skal f.eks. fagforeningerne holde øje med, at deres ”egne” skibe leve op til principperne, og desuden skal havne-statskontrollen kunne fange skibe fra flagstater, som ikke er på niveau med kvalitetskravene, siger Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederiforening.

- Principperne skulle gerne føre til en international aftale, som vi regner med at kunne se elementerne af omkring årsskiftet, fordi alle har tilkendegivet, at de er med. Det er ikke sikkert, at aftalen ligefrem er trådt i kraft inden klima-topmødet i København i december næste år, men den skal være vedtaget og ligge der og vise den kurs, søfartserhvervet vil følge via IMO. Vi er overbevist om, at det nok skal lykkes.

Aftalen er en fordel for dansk skibsfart, fordi danske skibe vil få et bedre indeks end andre. IMO giver et dårligt skib indeks 140, mens et godt skib får f.eks. indeks 80.

- Det betyder, at andre bliver ramt hårdere, hvad enten de skal fases ud tidligere eller beskattes højere, siger Jan Fritz Hansen.

Klima-svin

God samvittighed: Rederierne er føler sig ikke truffet, når de bliver kaldt klima-svin.

Olien koster over 500 dollars pr. ton. Det er fem gange mere end for blot tre år siden, og olien udgør i dag halvdelen af et skibs driftsomkostninger.

- Så ingen reder brænder frivilligt mere olie af end allerhøjest nødvendigt. Det er simpelthen for dyrt, siger Jan Fritz Hansen.

- Og vi mener faktisk, at jo mere CO2 dansk søfart udleder, jo bedre er det for verdens miljø. Se blot på vores store ordreprogram for skibe. Bemærk, at det nye skib Isabella Kosan af Lloyds List blev kaldt årets miljøskib. Og de bestilte skibe til rederierne bliver de mest miljøvenlige, der findes, f.eks. med opsamling af skibets egne overskuds-gasser til genbrug ombord.

- Det var i design-fasen tiltag, som lige akkurat kunne løbe rundt, fordi man vejede miljøeffekten ind i regnskabet. I dag har oliepriserne gjort det til en god forretning. Og det er jo positivt, vurderer Jan Fritz Hansen.

Svovl fra land

IMO har netop vist sin duelighed omkring svovl-udledning, hvor der nu er kommet skrappe internationale krav.

- Rederierne har intet som helst ønske om, at brænde svovl af, men svovlen er jo en naturlig del af olien, og man overser ofte, at grunden til, at det er så meget svovl i olien til skibene, er at man på landsiden har valgt at raffinere svovlen væk – væk fra bilerne f.eks. – og så sende den ud til søs til os. Vi er blevet affalds-bærende på dette felt, fordi man – fornuftigt nok - via landregulering har flyttet et problem til søen, hvor generne er færre. Vi siger ikke, at det er en undskyldning for ikke at gøre noget ved svovl-problemet, men der hører med i billedet, fremhæver vicedirektør Jan Fritz Hansen.

IMO reglerne bringer nu – bindende - udledningen ned fra 4,5 procent til 3,5 for til slut at lande nede på en halv procent i 2020.

Dansk søfart ligger dog allerede nu bedre end normen.

- I Nordsø- og Østersøområderne (SECA) er vi nu nede på halvanden procent på vej mod 0,1 i 2016, siger Jan Fritz Hansen.

Win-win-win

Dansk skibsfart oplever i disse år situationen som en win-win verden for erhvervet, hvor markedet er gået rigtig godt, og hvor danske rederier - selv om container-farten har stået lidt i stampe - har oplevet astronomisk tal for tank og bulk.

Men skulle økonomien begynde at stagnere i verden, så vil den internationale arbejdsdeling træde i kraft, så man begynder at købe billigere og virksomheder må sætte turbo på udflytning af produktionsapparatet. Altså mere transport ikke mindst til søs.

- Og så kommer klimaet nu ind, og vil gøre det sværere for de dårligere skibe. Det vil faktisk skabe en win-win-win situation for dansk søfart – igen forudsat, at reguleringen bliver international, siger Jan Fritz Hansen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109