23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rafn & Co. i finalen

Sværgodsspecialisten Torben Rafn & Co. A/S hentede finaleplads til kåringen til Årets Transportvirksomhed efter SMS-afstemning.

Sværgodsspecialisten Torben Rafn & Co. A/S hentede finaleplads til kåringen til Årets Transportvirksomhed efter SMS-afstemning.





I modsætning til de regionale prisuddelinger var kåringen af vinderen blandt Dansk Transport & Logistiks direkte medlemmer lidt mere utraditionel. De tre nominerede transportvirksomheder Eurotrucking A/S, Visti Christensen A/S og Torben Rafn & Co. A/S blev under uformelle former grillet af aftnens entertainer Bo Bomuld, der trak detaljer om virksomhedernes profil, ledelsesprincipper og andre relevante data inden publikum fik lov til at stemme på en af de tre nominerede via SMS.

De tre kandidater er alle dynamiske transportvirksomheder med moderne ledelsesprincipper, men Torben Rafn gjorde en forskel i publikums bedømmelse. Så virksomheden Torben Rafn & Co. A/S fra Sommersted syd for Kolding blev aftenens vinder.

Med titlen er Torben Rafn & Co. A/S klar til finalen den 24. maj i Århus, hvor der skal dystes med de øvrige regionsvindere i den store konkurrence.

En konkurrence som arrangeres af Dansk Transport & Logistik i et samarbejde med Michelin, Applus+bilsyn og Scania.

Torben Rafn er 3 generation vognmand i familien, idet både hans far og farfar var vognmænd før ham. Og næste generation er allerede involveret i transportvirksomheden. Sønnen Lars Rafn er advokat og bestyrelsesformand i virksomheden, mens datteren Tina Rafn og svigersønnen Jan H. Rafn er daglige ledere af virksomheden, der tog første skridt mod specialiseringen i specialtransporter i 1975.

Virksomheden kører i dag med 57 moderne lastvogne og 155 trailere/blokvogne. Senest har virksomheden flyttet 4 godsemner i Aalborg med en vægt på 1.200 tons som krævede 528 hjul under transporten, og hvor blokvognenes egen vægt var 285 tons.

På billedet ses vognmand Torben Rafn i midten, datteren Tina Rafn og svigersønnen Jan H. Rafn fra Torben Rafn & Co. A/S med trofæet og beviset for, at virksomheden er kåret til årets transportvirksomhed blandt DTL’s direkte medlemmer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.089