Færdselsstyrelsen har fastlagt de tekniske krav til de fremtidige modulvogntog, som forventes at rulle fra november måned i år.
Af den sidste paragraf, § 20, fremgår det at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni i år. Det er et særdeles vigtigt punkt, fordi danske vognmænd efter denne dato vil kunne begynde at få tilpasset vognparken til kravene i bekendtgørelsen og samtidig kunne begynde at få godkendt køretøjerne til anvendelse i modulvogntogskombinationer.
Færdselsstyrelsen skriver også, at der inden den 1. juni vil blive udsendt meddelelse med nærmere instruktioner til synsvirksomhederne om godkendelse af disse køretøjer.
Tre vigtige elementer:I bekendtgørelsen støder man på tre nye og vigtige elementer, nemlig definitionen på et modulvogntog samt begreberne dolly og linktrailer.
• Et mvt (modulvogntog) er et vogntog, der består af en lastvogn, og et eller to sammenkoblede påhængskøretøjer, hvor de enkelte køretøjer opfylder gældende bestemmelser om største længde, men hvor vogntogslængden samtidig er større end 18,75 m.
• Begrebet dolly står for en påhængsvogn (kærre) med en stiv trækstang, der er beregnet til at kunne være trækkraft for sættevogn.
• Ved begrebet linktrailer forstås en sættevogn, der også er beregnet til at kunne være trækkraft for sættevogn. Lovgivningen er endt med fire modulvogntogstyper.
Type 1 er den mest kendte: en forvogn tilkoblet en dolly, der har tilkoblet en trailer.
Type 2 er et almindelig sættevogntog, der bag efter sættevognen har tilkoblet en kærre.
Type 3 er det, som nogen vil kalde en B-dobbelt, men som nok vil komme til at hedde linkvogntog. Det er en sættevognstrækker, tilkoblet en sættevogn (linktrailer) med drejeskammel i bagenden, hvor der er tilkoblet en trailer mere. Denne type vil uden tvivl blive meget udbredt, fordi sættevognstrækkeren uden problemer vil kunne håndtere begge sættevogne hver for sig, når der skal køres uden for modulvogntogsnettet. Det er også værd at bide mærke i, at den helt almindelige linktrailer med ikke-drejbare aksler, er kommet gennem det lovgivningsmæssige nåleøje. Der har ellers været megen diskussion om en speciel dansk version med styring på mindst en aksel, for at kunne klare kravene til kørsel i kurver.
Type 4: Endelig har vi i Danmark fået det almindelige påhængsvogntog med som en mvt-version, når hele vogntoget overskrider 18,75 m i længden.
Vægtgrænser:Vogntogsvægtene i mvt-kombinationerne er gjort afhængig af akselantallet. Det betyder, at et mvt på 60 ton skal have mindst otte aksler. For at kunne køre med 54 ton vogntogsvægt skal akselantallet være mindst syv aksler og ved 48 ton vogntogsvægt kræver der som hidtil mindst seks aksler.
Endelig er der også krav om, at vogntog, der overskrider 54 ton vogntogsvægt, skal have mindst 19,0 meters afstand fra forreste til bagerste aksel i vogntoget.
Som det kendes med de nuværende regler for sammenkobling af danske og udenlandske køretøjer, vil det også være tilladt at have et eller flere udenlandske moduler i et modulvogntog. Sammenkoblingerne skal blot følge de gældende regler, og er det trækkende køretøj udenlandsk, er det det pågældende lands regler, der skal følges for sammenkoblingen.
Hvis den trækkende lastbil er dansk, skal sammenkoblingerne være foretaget i overensstemmelse med reglerne anført i §§ 15-18, idet påhængskøretøjerne kan anses for at være godkendt til ”synsfri sammenkobling” og ”trækkraft for kærre” eller ”trækkraft for sættevogn”.
BREAKING