Såvel i Danmark som i udlandet oplever branchen stigende ”interesse” for lastbilerne og deres indhold.
Ifølge formanden for den internationale sikkerhedsorganisation Tapa EMEA, Thorsten Neumann, viser en EU-undersøgelser, at antallet af indbrud i lastbiler, tyverier og røverier mod lastbiler er steget med ti procent i de første tre måneder af 2008.
På årsbasis koster det branchen og dens kunder 8,2 milliarder euro. Tyskland ligger ifølge undersøgelsen på andenpladsen med tab i størrelsesorden 1,5 milliarder euro.
Også i Danmark har vognmændene oplevet en stigning i antallet af stjålne køretøjer.