Cantell: Nyt farligt gods-direktiv spås ringe praktisk betydning
Af Lars Lassen
EU’s ministre for transport, telekommunikation og energi godkendte på et rådsmøde i starten af april et udkast til et nyt EU-direktiv, der samler kravet om medlemslandenes implementering af farligt gods konventionerne inden for landevejstransport (ADR-konventionen), godsbanetransport (RID-konventionen) og endeligt ADN-konventionen for indenlands vandveje.
Det nye direktiv, der erstatter fire eksisterende direktiver og to forordninger for Europakommissionen, er nu sendt tilbage til Europaparlamentet, der skal behandle direktivforslaget i anden læsning.
Direktivet omfatter dermed alle indenlands transportformer inden for EU’s jurisdiktion, mens globale transportformer som skibsfarten på havet og luftfragt ikke er omfattet.
Ringe praktisk betydningHos farligt gods specialisten Cantell understreger Jesper Hornum, at han endnu ikke har set detaljerne i direktivforslaget. Men han vurderer, at det nye direktiv vil få ringe praktisk betydning.
- Direktivet betyder ikke, at eksempelvis ADR- og RID-reglerne bliver slået sammen. Det handler, ud fra det jeg har set, om hvordan medlemslandene skal implementere eksempelvis ADR-konventionen i national lovgivning. Det vil sige, at det stadig er konventionerne, der styrer det praktiske arbejde med farligt gods i hverdagen ude i transportvirksomhederne, siger Jesper Hornum.
Her er der i dag forskelle i de eksisterende direktiver, som betyder at EU’s medlemslande har lidt mere frihed til at fastlægge eksempelvis tvangsruter eller andre særlige bestemmelser, når det gælder ADR- og RID-konventionen.
- Der er min fornemmelse, at RID-konventionen, der gælder på jernbane, er mere stramt og ensartet implementeret i dag, sammenlignet med ARD-konventionen. Et enkelt samlet direktiv kan tænkes at indsnævre medlemslandenes frihed en anelse, når det gælder implementeringen i national lovgivning, siger Jesper Hornum.
National elastikDet ser dog ud til, at Ministerrådet netop har gennemtrumfet sig retten – af sikkerhedshensyn – til at pålægge internationale transportører bestemte ruter, tidspunkter og bestemte transportmidler for transporter af farligt gods.
Denne ”nationale elastik” har ifølge den belgiske transportavis Le Lloyd, vakt kritik i branchekredse, som ønsker antallet af nationale særbestemmelser begrænset til et minimum.