23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vognmænd ved en skillevej

Vi er kommet så langt, som vi kan komme i den nuværende situation – og det er et ganske pænt stykke. Vi er slet ikke kommet langt nok – vi er alt for flinke.

Vi er kommet så langt, som vi kan komme i den nuværende situation – og det er et ganske pænt stykke. Vi er slet ikke kommet langt nok – vi er alt for flinke.





Af Gwyn Nissen

I tre år har de danske vognmænd gennem deres organisationer ihærdigt påvirket politikerne, for at få lavet om på de regler og det bødekatalog, som branchen fik trukket ned over hovedet i 2005.

Men resultatet af disse anstrengelser er der ikke enighed om.

Der er stadig småfrustrationer over bødekataloget og ikke mindst en justitsminister, der ikke selv mødte op til det seneste møde med vognmændene. Det sidste var ydmygende – det første er decideret at lege med ilden.

Ydmygende, fordi vognmændene og deres repræsentanter på de bonede gulve gør et ihærdigt og sagligt stykke arbejde. De klynker ikke, men de accepterer heller ikke, at udenlandske vognmænd opnår konkurrencefordele på danske veje og ude i Europa, mens danskerne holdes i stramme tøjler.

Farligt, fordi der før kun har skullet en gnist til, at tænde lunten hos transportfolket. Foreløbig er reaktionen ganske vist behersket. Der kom kun godt 100 transportfolk til I/A-Gruppens protestmøde forleden og selv klassens frække dreng tror stadig på dialogens vej.

Men hvor længe?

I de seneste uger har vi oplevet sundhedspersonale og pædagogmedhjælpere markere deres utilfredshed ved strejker. I Island har vognmænd og chauffører allerede smidt lastbilerne på vejen i protest mod blandt andet køre-hviletidsbestemmelserne.

Selv om de danske vognmandsorganisationer holder fast i dialogen – og al ære og respekt for det – så lurer der en afmatning af dansk økonomi lige rundt om hjørnet. Og når krybben er tom, bides hestene som bekendt.

Organisationernes topfolk, politikere og ministerielle embedsmænd gør derfor klogt i, at lægge det ene øre på skinnerne, for at opdage det buldrende tog i tide.

Det betyder også, at justitsminister Lene Espersen skal tilbage til bordet – gerne sammen med transportminister Carina Christensen – og at transportens topfolk beholder arbejdstøjet på.

Dialogen skal holdes kørende – ellers ryger det gode forhold af sporet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078