23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Modulvogntogsforsøg fordoblet

Udvidelsen af modulvogntogsforsøget hilses velkommen i transportorganisationerne.

Udvidelsen af modulvogntogsforsøget hilses velkommen i transportorganisationerne.

Et flertal i Folketinget enedes i går om udmøntningen af finanslovsforligets aftale om 60 millioner ekstra til det danske modulvogntogsforsøg. Det betyder at modulvogntogene får adgang i alt 33 havne, transportcentre og erhvervsområder i Danmark. Det er 17 flere end de 16, der var med fra start.

- Det er en stor dag for dansk transport. Modulvogntog øger effektiviteten og reducerer CO2-udledningen, derfor er vi meget tilfredse med udvidelsen af forsøgsordningen med modulvogntog, siger erhvervspolitisk direktør Michael Svane, HTS, der fremhæver modulvogntogenes miljøfordele.

- Modulvogntog vil være et væsentligt bidrag til at reducere CO2-udledningen fra vejgodstransporten. Den seneste kritik af, at de længere lastbiler vil udkonkurrere godsbanetrafikken beror på en misforståelse. Tværtimod vil modulvogntogene effektivisere vejgodstransporten og samtidig styrke samspillet med jernbanen. Hensynet til klimaet tilsiger, at vi tager alle de fornuftige CO2-gevinster, vi kan hente, og her er modelvogntogene en af dem, siger Michael Svane.

Havne

Tilsvarende begejstring finder man hos Dansk Havne og i vognmandsorganisationen DTL.

- Vi noterer med tilfredshed, at forligspartierne peger på havne og landtransportcentre som centrale for fremtidens godshåndtering. Vi får bedre og mere sikre adgangsveje til de store godsknudepunkter, som erhvervshavnene er. Det øger effektiviteten og er med til at mindske miljøbelastningen fra transport, udtaler borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia, der er formand for Danske Havne.

- Fra DTL skal der lyde en stor ros og tilfredshed med udvidelserne af forsøget. Det er godt, at forsøget nu også kommer til at vise fordelene ved modulvogntog uden for motorvejsnettet, så vi om tre år, når forsøget afrapporteres, står med et resultat, der kan danne baggrund for en politisk beslutning om at gøre modulvogntogene permanente til gavn for hele Danmark. For der er ingen tvivl om, at modulvogntog kan effektivisere godstransporterne og forbedre vilkårene for erhvervslivet i områder, der geografisk er placeret et stykke fra de nuværende trafikale hovedkorridorer, siger adm. direktør i DTL, Erik Østergaard.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web01