Der er fire kandidater til tre pladser i DTL's bestyrelse.
Der bliver kampvalg om bestyrelsesposterne, når Dansk Transport og Logistik holder generalforsamling 24. maj i Århus.
De tre nuværende bestyrelsesmedlemmer formand Jørgen Egeskov Jensen, Carl Lauritzen (formand for Vognmandsforeningen Vendsyssel) og Henrik Tofteng (viceoldermand i Kjøbenhavns Vognmandslaug), bliver udfordret af Kim Tatt Jakobsen.
Jakobsen er formand for 4. kreds og for Vestjyllands Vognmandsforening, hvor han har været lokalformand de seneste tre år.