Sundhed er også en opgave for vognmanden

Engagementet er synligt, næven giver et ordentligt håndtryk, og manden er stolt af sin virksomhed. Vognmand Niels Ove Christensen i Houlbjerg ved Hammel driver en forretning med både lastbiler og smedeværksted. Virksomheden ligger ved gården Hjulgård, et landbrug som han dyrker i fritiden, når han da ikke ses på en cykel eller på fodboldbanen.

Vækkeuret ringer mellem kl. 3 og 4, og en ny dag starter for vognmand Niels Ove Christensen. De første biler kører kl. 4 og de næste kl. 5.30.

- Jeg vil gerne være der selv om morgenen, siger han, mens han skænker kaffe op til lærlingen Michael, der nyder formiddagskaffen her kl. 9 en almindelig mandag i det hyggelige køkken:

- Udgangspunktet er, at jeg godt vil være der, også når de lidt trælse opgaver skal laves. Det kan da ikke altid lade sig gøre, men ofte kan det, mener han.

De barkede næver med rifterne vidner da også om, at han er vant til at tage fat.

For Niels Ove Christensen betyder det noget med sundhed og motion. Både som privatperson, men også som chef, mener han, at han har et ansvar.

- Som arbejdsgiver skal jeg være bevidst om min rolle. Hvis jeg er den eneste ud af ni, der ikke ryger, så vil jeg ikke forbyde rygning. På den anden side er jeg som arbejdsgiver forpligtet til at gå ind og sige noget, for eksempel foreslå den stegte pølse erstattet med en sundere madpakke. Jeg tror, at kraftige medarbejdere har flere sygedage og ikke holder til det samme som normalvægtige, siger Niels Ove Christensen.

Han tager gerne en dialog med medarbejderne og ved, at omkring folks vægt skal han veje sin ord på en guldvægt.

Selv cykler han 60 km. om ugen og spiller en fodboldkamp for det lokale old boys hold i Houlbjerg.

- Motionen er med til at give mig energi. Og jeg cykler for eksempel for at kunne holde til dagen i morgen, siger vognmanden.

Virksomheden tæller ni medarbejdere, hvoraf de to er indlejede smede til de mange smedeopgaver. Smedeopgaverne omfatter almindelig service på lastbiler, fremstilling af fx altaner, gelændere, lodkasser og affaldsskakte.

De har også leveret indgangspartier til Fakta, og lige nu har Niels Ove Christensen gang i et større stålprojekt til hotel Marselis i Århus og renovering af boligejendomme i Danmarks næststørste by.

På vejene kører to lastbiler der bl.a. kører korn og foderstof, kartofler og juletræer . Derudover to lastbiler med kran til blandet kørsel og to krantrækkere, der primært kører armeringsjern. Vognmanden sætter pris på, at der hele tiden kan tages ad hoc opgaver ind, og han synes, det er en balance at få medarbejderressourcer og opgaver til at gå hånd i hånd.

Det var nærmest ved et tilfælde, at Niels Ove Christensen blev vognmand. Og han har da også kun haft virksomheden i fem år.

Oprindeligt er han landbrugsuddannet, og drev jorden i Houlbjerg sammen med et par andre. Han arbejdede i et transportfirma med et større mekanikerværksted til, og der arbejdede han mere og mere, mens han tog en del efteruddannelse ud i mekanikken. Siden hen arbejdede han som lastvognsmekaniker i tre år.

På et tidspunkt fik han og landbrugskollegerne brug for en lastbil til at køre afgrøderne, og det førte til, at Niels Ove Christensen købte den første bil. Snart tog den ene opgave den næste, og kort tid efter søgte han en vognmandstilladelse. I den forbindelse tog han det obligatoriske vognmandskursus, og i dag har han seks biler.

Niels Ove Christensen oplever hyppigt, at flere uopfordrede chauffør-ansøgere ringer - i sidste uge forsøgte to sig. Det er en udfordring, at spotte den gode medarbejder, synes han.

- Mine medarbejdere får en højere løn end gennemsnittet for området, men så er de også ansat til forefaldende arbejde. De skal helst være villige til lidt af hvert. Af og til kører jeg også selv lastbil. For at hilse på kunderne og høre om alt er, som det skal være, siger Niels Ove Christensen.

Indtil videre har han fået de fleste af sine medarbejdere anbefalet, og nogle er også vendt ”hjem” igen til vognmanden i Houlbjerg efter at have haft søgt nye udfordringer.

- Man skal være opmærksom på, at selv om en ny medarbejder vurderer at kunne løfte en opgave, er det ikke sikkert, det er sådan. Desuden betyder det også noget, hver gang jeg ansætter, at vedkommende passer ind i medarbejdergruppen. Jeg benytter mig meget af mit netværk med mange personlige kontakter. I det lokale Favrskov Erhvervsråd får jeg også en udmærket inspiration til ledelsesopgaven.

Som chef har han sine grænser for, hvad han gider finde sig til:

- Selv finder jeg mig ikke i at blive svinet til. Man må godt synes, jeg er en dum chef, men det kan man så sige på en ordentlig måde. Jeg synes selv, jeg prøver på at være lydhør, men derfor kan der jo godt være lidt muggen i krogene. Mine medarbejdere skal helst være lige så glade for at være her, som jeg er, og det sociale sammenhold ligger mig meget på sinde. Med hensyn til ledelse er halvdelen psykologi. Det er til tider en stor opgave, og man skal være om sig, siger Niels Ove Christensen.

Niels Ove Christensen er ifølge egne betragtninger ”meget konservativ”, når det gælder køre- hviletidsbestemmelser.

- De skal overholdes, og der nytter det ikke, at chaufføren tager loven i egen hånd. Jeg kører heller ikke med ”ton-penge”, men vil have afregning pr. time. Hvis flere mindre vognmænd blev enige om en anstændig hyre, når vi skal køre for de større vognmænd, så ville mange ikke stå i kø for at underbyde hinanden. Da mange af de store vognmænd også benytter sig af østeuropæisk arbejdskraft til en meget dårligere løn, er det et udfordrende erhverv, mener Niels Ove Christensen, der lige nu oplever nogle kunder med mindre velvilje til at betale regninger.

Det gælder også de store firmaer, der kører efter deres egne betalingsterminer, vurderer han.

Det kunne være en idé at opkvalificere erhvervet og stille større krav til såvel en decideret chauffør- og vognmandsuddannelse, foreslår Niels Ove Christensen:

- For eksempel ville det være godt med en tvungen prøve i fx køre-hviletidsreglerne og i kortlæsning. Eller viden om, at holde loven, når det for eksempel gælder cabotagekørsel. Måske kunne man tænke helt utraditionelt i en lærlingeløn, og så en løn til de uddannede chauffører, siger han, inden han tager telefonen.

Der er kunder i vognmandsbutikken, der skal have hentet gods i dag. Og det kan godt lade sig gøre. For arbejdslivet er langt fra slut endnu for vognmanden i Houlbjerg.