23948sdkhjf

Hvor mange penge skal der til?

Hvor mange penge skal der til for International Transport Danmark at drive forretningen FDE A/S?

Hvor mange penge skal der til for International Transport Danmark at drive forretningen FDE A/S?



Det spørgsmål får medlemmerne af ITD svar på senest til næste års generalforsamling.

En gruppe ITD-medlemmer med talsmand Ib Nissen, Contino, Padborg, i spidsen havde til generalforsamlingen foreslået en undersøgelse af, hvad FDE A/S var værd og hvordan ITD-medlemmer eventuel kunne få aktier i selskabet.

Enden på en lang debat op til og på selve generalforsamlingen blev, at forsamlingen vedtog et kompromisforslag, som ITD’s bestyrelse fremlagde i sidste øjeblik.

ITD’s bestyrelse forpligter sig til at beregne, hvor stor FDE’s egenkapital skal være for at FDE kan fortsætte od videreudvikle sin forretningsdrift på økonomisk forsvarlig vis, samtidig med, at ITD kan opretholde sit serviceniveau overfor medlemmerne.

Herefter overlades det til ITD’s medlemmer på generalforsamlingen at tage stilling til, hvordan eventuel overskydende kapital skal anvendes.

Gratis kontingent

En økonomisk pakke fik forslaget til at glide lettere ned hos medlemmerne, idet der samtidig blev afsat cirka en million kroner til at køre principielle retssager for medlemmerne, en million til kompetenceudvikling, 20 millioner kroner til en imagekampagne og samtidig var der cool cash til medlemmerne i form af 12 millioner kroner i medlemsbonus, som udbetales allerede i år, og et kontingentfrit år i 2008 i anledning af 60 års jubilæet.

- Jeg er glad for den debat vi har haft om, hvordan vi skal se på tingene i fremtiden, siger formand Mogens Therkelsen.

Fra oprørernes side mente Ib Nissen, at forslaget var det, der skulle til, for at få ITD-bestyrelsen i arbejdstøjet i denne sag.

- Uden dette forslag var vi aldrig nået så langt. Måske skulle vi ikke have nævnt ordet aktier i vores forslag – det er tilsyneladende det, der har vakt så megen modstand i bestyrelsen, siger Ib Nissen.

Morten Dalgaard fra Skive mente endvidere, at parterne burde have mødtes inden generalforsamlingen for at diskutere sagen – så langt stod de nemlig ikke fra hinanden:

- Det overrasker mig, at forslaget skabte så stor postyr. Jeg synes, at i skulle have inviteret på en kop kaffe. Det bør i tænke på en anden gang, når der kommer et forslag fra medlemmerne.

- Kaffen står altid klar, sluttede Mogens Therkelsen.

Og så endte den mest besøgte ITD-generalforsamling med over 200 deltagere alligevel i feststemning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08