Dansk skibsfart sprudler

Hverken frygten for recession eller den klare CO2-udfordring kan få de danske rederier til at rynke brynene. Det går bedre end nogensinde, og selv om det ikke er fysisk muligt at afkoble forbindelsen mellem transport og CO2, så bliver der sat massivt ind fra rederiernes side for at begrænse udledningen.

Af Finn Bruun

Dansk skibsfart har oplevet en konstant fremgang de sidste ti år, og der er ikke noget der tyder på, at det nu går den anden vej, selv om der meldes om subprime-problemer og finansiel krise.

Optimismen trives ikke mindst i de store rederier, som har meldt ud, at de er klar til at købe sig endnu større i form af opkøb af andre rederier, så snart tiden er moden, og underdirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, mener ikke, at der bliver problemer med at leve op til løfterne om, at dansk skibsfart skal være 50 procent større. Han venter for i år en valutaindsejling på op mod 200 milliarder kroner.

- Vi regner med mellem 190 og 200 mia. kr. for 2008, siger han og peger samtidig på, at den danske handelsflåde i 1998 udgjorde godt 7 mio. tons dødvægt. For 2008 ventes at tonnagen kommer op på 12 mio. DTW. De fleste skibe er til levering inden for de næste 3-4 år.

- Det fortæller også noget om den fortsatte optimisme i søfarten, at rederierne har et nybygningsprogram på 85 milliarder kr. for 2008, siger han og forklarer, at der skal mere end nogle amerikanske krisetegn til at slå fremgangen ud af kurs.

Hvis der skulle komme en egentlig økonomisk tilbagegang, vil det heller ikke bringe søfarten i knæ. For hvis der er færre penge mellem hænderne på folk, går de efter billigere varer, og de kommer ofte ind med skib – på samme måde som virksomhederne, hvis det strammer til, vil gå efter at optimere deres produktion endnu mere end nu. Det vil sige endnu mere outsourcing, og dermed mere transport.

Dansk skibsfart består jo både af egne skibe som er ejet af danske rederier under dansk flag og så den indchartrede tonnage, hvor danske rederier driver fremmede skibe. I begge situationer er der tale om fremgang. For dansk ejede skibe er der tale om nogenlunde en fordobling af indsejling. Og vi er fra dansk side jo blevet en slags specialister i at indcharte andres skibe og drive dem i pools. Det er jo rederiernes knowhow til at drive et større kapitalapparat end vi selv ejer.

- Det kan vi gøre på grund af den kompetence, der findes på vores rederikontorer.

- Vi vokser både under dansk flag og – endnu mere – med indchartrede skibe. Det sidste giver også en fleksibilitet, hvis der skulle komme en nedgang, så er skibene jo kun lejet. Der er ikke bundet store investeringer i dem.

- Men når de danske rederier melder ud, at de er klar til at købe flere rederier, handler det jo også om, at vi har både ressourcerne og kompetencen til at drive nogle flere skibe. Og nogle markeder har sikkert nået deres peak, og subprime krise gør det måske sværere for nogle salgs-modne rederier, at låne penge. Så kan der hurtigt blive basis for, at danske rederier, kan købe op, vurderer Jan Fritz Hansen.

- Det betyder jo så alt andet lige, at vi bliver en større søfartsnation herhjemme. Det har vi jo også lovet vores ”søfartsminister”, erhvervsminister Bendt Bendtsen og regering og Folketing, at vi vil gøre. I forbindelsen med planen om Danmark som Europas førende søfartsnation. Denne plan sammen med forbedrede rammevilkår og stærkere konkurrenceevne vil vi jo gerne kvittere for – ved at gøre erhvervet 50 procent større på alle de relevante målepunkter. Og stemningen i erhvervet er at det vil vi gøre. Mindst. Helst dobbelt så store.

- Alt kører så godt, at vi har 7-8 procent af verdenstonnagen. I værdier svarer det til en markedsandel på omkring 10-15 procent. Og det danske BNP er jo kun 0,3 pct. af verdens BNP, siger han og fremhæver, at det jo er hele det blå Danmark, som er med i rederi-succesen. Selv om skibe bygges i Kina er det ofte med danske underleverandører lige fra rør-systemer til skibskøkkener.

- Faktisk er der 30-35 danske underleverandører pr. skib vi får bygget ude, oplyser han.

Og rederierne ser ingen umiddelbare udsigt til større forandringer. Verdenshandelen ventes at vokse med tre procent om året.

På mange måder handler det for dansk skibsfart om at styre den store succes på den rigtige måde, så man er positioneret til at møde de kommende udfordringer. Og blandt udfordringerne er at holde øje med, at protektionismen ikke breder sig, som der godt kan være visse tegn på samtidig med, at WTO bevæger sig trægt. Desuden vægter rederierne rekruttering og kompetence for at fastholde den stærke tradition for kompetent søfarts-know how på højt niveau – på skibene og i endnu højere grad på land, hvor gode hoveder er en forudsætning for fortsat dansk søfartssucces.

Og så kommer CO2-udfordringen oveni. Her peger Jan Fritz Hansen på, at der en udfordring, som tages særdeles alvorligt.

- Alle vore udvalg og grupper er inde over. Dansk skibsfart sætter massivt ind for at løse problemet overalt, hvor der er mulighed for at gøre noget. Kan der hentes en procent nedsat CO2 her og 2 procent dér bliver det gjort.

- Vi ligger bestemt ikke på den lade side. Vi har kæmpet for miljø og lavere energiforbrug i årevis. Og skibenes energieffektivitet er blevet mange gange større. Det handler ikke kun om CO2, også udledning af svovl er der taget kontant fat i.

- Men vi er nødt til at sige, at hvis man ønsker at varerne bliver transporteret, så slipper man ikke for en vis mængde CO2. Den sammenhæng kan vi ikke ophæve. Det skal ikke være en sovepude for os, men sådan er realiteterne, så vi må se det i øjnene, så længe teknologien er som den er. Vi udleder meget lidt CO2 pr. tonkilometer, men fjerne udledningen kan vi ikke, siger Jan Fritz Hansen