DTL-nej til at være pengemaskine
- Transportbranchen skal ikke være den pengemaskine, der betaler for en omlægning af de danske bilafgifter. Resultatet bliver kun dyrere transport og i sidste ende dyrere varer
Forslaget vil pålægge regeringen inden udgangen af 2008 at fremsætte lovforslag om indførelse af en afstandsafhængig vejbenyttelsesafgift for lastbiler over 12 tons. Pengene fra den nye afgift skal reserveres til en omlægning af de danske bilafgifter. Nogle af pengene skal også gå til tilskud til de kommende Euro 6-lastbiler.
DTL er ret overbevist om, at forslaget ikke bliver vedtaget og ser det mest som et populistisk forslag, der sættes i forbindelse med populære planer som f. eks. billigere, miljøvenlige biler, som alle jo går ind for.
- Men lastbilerne kører ikke på de danske veje for sjov. De kører, fordi de er livsnerven i et produktivt samfund og har en række vigtige opgaver at løse som f.eks. at bringe varer til supermarkedet og materialer til industrien og byggepladserne, siger DTL-direktøren, som bl.a. gør opmærksom på, at branchen betaler i forvejen 1 kr. pr. kørt kilometer for en lastbil, når man sammenregner alle afgifter, herunder dieselafgift, CO2-afgift, vejbenyttelsesafgift og vægtafgift for lastbiler.