Stort jordkøb
Lastaskoncernen køber meget stort jordstykke i Padborg
Kun knap to år efter at Lastas-koncernen købte 195.000 m2 industrijord i Padborg, har selskabet igen været på storindkøb af jord i grænseregionen. Adm. direktør Anders K. Larsen oplyser over for TTN, at Lastas-koncernen for kort tid siden har opkøbt yderligere 500.000 m2 jord af en lokal landmand.
Planen med det nye grundkøb, er at man i fællesskab med Aabenraa kommune nu kan være med til at udvikle området, og derfor er Lastas interesseret i at sælge grunde i området til virksomheder, der f.eks. ønsker at få motorvejsfacade. Det nyindkøbte areal ligger lige op til motorvejen og vil derfor være attraktivt for mange erhvervsvirksomheder. For at forbinde det nye område med det nuværende industriområde på den anden side af motorvejen, er der planer om at bygge en ny bro over motorvejen.
Lastas koncernen har i forvejen planer om at bygge et transportcenter med blandt andet en terminal, hvor man kan leje sig ind.