23948sdkhjf

Følgebils-kamp

- Endelig hæderlige arbejdsforhold for følgebilschauffører, siger formanden for trafikudvalget, Flemming Damgaard om det politiske tovtrækkeri i sagen

- Endelig hæderlige arbejdsforhold for følgebilschauffører, siger formanden for trafikudvalget, Flemming Damgaard om det politiske tovtrækkeri i sagen



I oktober skrev Formand for Folketingets Trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen MF (V), en kraftig opfordring til skatteminister, Kristian Jensen, om at ændre reglerne for indretning af gulplade følgebiler. Efter et folketingsvalg og en efterfølgende tilpasningsperiode har den politiske kamp endelig båret frugter – men, ifølge Flemming Damgaard Larsen, kun på grund af samarbejdet mellem dem, der kunne se urimelighederne i de aktuelle forhold.

Så da trafikudvalgsformanden skrev til den skatteministeren, var det på baggrund af mange seriøse og bekymrede samtaler med vognmænd, chauffører og brancheorganisationsfolk. Alle var i oprør over de meget dårlige forhold, som følgebil-chaufførerne arbejder under, og hvorledes disse forhold i høj grad besværliggør det at overholde diverse anvisninger og udføre sikker transport.

- Chaufførerne i følgebilerne har helt uacceptable forhold, men nu kan de endelig få nogle hæderlige arbejdsforhold. Jeg havde gerne set, at dette var sket for lang tid siden, men i politik er der ofte mange interesser og hensyn på spil, som desværre er kommet i vejen i denne sag. Det synes jeg er højst kritisabelt. Men lige nu vil jeg holde fast i den glæde, det er, at fremtiden ser meget lysere ud for følgebil-chaufførerne, fortæller Flemming Damgaard Larsen MF (V), som peger på, at problemet for de omkring 50 danske følgebilsvognmænd var, at skatteloven i øjeblikket siger, at det er ulovligt at indrette en gulplade følgebil hensigtsmæssigt med fast soveplads, stuverum, håndvask og rum til grej.

Dårligt stillet

Dette selv om mange af transporterne tager lang tid, og følgebilerne ikke må forlade transporterne under kørslerne. Det stiller følgebil-chaufførerne meget dårligt, og branchen har i lang tid forsøgt at få ændret den nuværende lovgivning. Nu er Skatteministeriet så endelig gået i gang med at forberede et lovforslag, som skal give følgebilsvognmændene mulighed for at indrette faste sovepladser i deres biler, uden at skulle betale fuld registreringsafgift. Flemming Damgaard Larsen MF (V) fastholder, at han ikke anser den tidligere manglende indgriben som uvilje mod selve forslaget, men han har indtryk af, at Skatteministeriet har opfattet det som for besværligt i forhold til den forholdsvis lille gruppe, det vedrører. Men for Flemming Damgaard Larsen MF (V) er størrelsen på gruppen af følgebil-chauffører irrelevant.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079