23948sdkhjf

Fredericia Havn fejrer 200 år

Hele byen bliver inviteret med, når Fredericia Havn i april kan fejre 200 års jubilæum

Hele byen bliver inviteret med, når Fredericia Havn i april kan fejre 200 års jubilæum



ADP, der ejer Fredericia Havn, fejrer jubilæet både med en række spændende events for hele byen og fernisering af et unikt jubilæums-ikon dekoreret med havnens vigtigste historiske begivenheder.

- Vi synes bestemt et 200 års jubilæum er værd at fejre, og vi vil gerne invitere til nogle spændende oplevelser, som vi kan dele sammen resten af Fredericia og Trekantområdet. Jeg synes også, det er spændende at se, hvordan både byen og havnen har ændret sig gennem de seneste 200 år, og hvordan de to har påvirket hinanden indbyrdes, fortæller adm. direktør for ADP Jens Peter Peters.

Fernisering af fyrtårn

I anledning af havnens 200 års jubilæum præsenterer ADP et ikon, der opridser de vigtigste historiske milepæle i havnens historie. Ikonet er et 5 meter højt fyrtårn med en flot billedfrise. Billedfrisen er sammensat af flere begivenheder og personer, der alle har spillet en væsentlig rolle for både havnen og byens udvikling. Fyrtårnet bliver indviet, og jubilæumsåret kan for alvor skydes i gang, når Fredericias borgmester Uffe Steiner Jensen står i spidsen for den officielle ceremoni og åbning den 10. april 2008 på Gl. Havn.

Fælles oplevelser i 2008

Fejringen af havnens 200 års jubilæum er lagt an på en række spændende events fordelt over hele året. Alle events er naturligvis åbne for offentligheden og koncentrerer sig om vand, havn og by - og der er lagt vægt på både underholdningsværdi og fællesskab.

- Det har været vigtigt for os at gøre fejringen af havnens jubilæum til en åben festlighed, hvor alle er velkomne. Havnen spiller jo ikke kun en rolle for os, der arbejder der hver dag. Havnen spiller en vigtig rolle for hele Fredericia, og derfor synes vi, det er på sin plads at gøre 2008 rig på fælles oplevelser. Derfor har vi fundet 4 forskellige events, der appellerer til alle. Vi er især stolte af ”Dinner in the Sky”, for det er første gang, at den spektakulære oplevelse præsenteres i Nordeuropa, fortæller Jens Peter Peters, adm. direktør for ADP.

De forskellige events rummer noget for alle og spænder fra højteknologisk lysshow over bevaringsværdige skibe til et imponerende arrangement med lækkerier i 50 meters højde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078