Klar til en international indsats
De danske rederier er stærkt fokuseret på at skabe løsninger på CO2-spørgsmålet, men betoner, at det er vigtigt med internationale regler, så alle skibsfartsnationer kommer med. Danmark ligger på et højt kvalitetsniveau, men kæmper for en global indsats
Af Finn Bruun
Et eksempel på indsatsen kunne ses da Søfartsstyrelsen sidst i februar i samarbejde med Danske Maritime holdt en international workshop om skibsfartens CO2 emissioner. Det skete samtidig med at IMOs strammere regler for luftforurening - i det hele taget - er ved at få effekt, og der lægges op til nye stramninger
Til workshoppen var der inviteret ca. 40 danske og internationalt placerede nøglepersoner med henblik på at drøfte forventninger og muligheder i relation til udfordringen med at etablere egnet regulering af skibsfartens CO2 emissioner.
Workshoppen blev samtidig afholdt for at fremme de kommende drøftelser på mødet i IMOs miljøkomité (MEPC 57) i begyndelsen af april.
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og klimaminister Connie Hedegaard var blandt deltagerne i workshoppen.
International løsningUnder workshoppen pegede klima- og energiminister Connie Hedegaard blandt andet på vigtigheden af at få en løsning i IMO. Selv om mødet ikke resulterede i en konkret løsning, blev der fra flere sider givet udtryk for, at IMO hidtil har været i stand til at levere internationale løsninger på de områder, hvor det har været nødvendigt på såvel det sikkerhedsmæssige som det miljømæssige område.
Vigtigheden af at gøre skibe mere energieffektive har resulteret i flere danske forskningsprojekter med deltagelse af flere rederier. Rederiforeningen har sideløbende taget initiativ til at samle medlemmerne for at drøfte de forskellige projekter, ikke mindst med henblik på at vurdere, hvilket potentiale for reduktion af energiforbrug og dermed reduceret CO2 emission, der er muligt i søfarten.
Alle medvirkerUnder medlemsdebatten stod det klart, at alle rederier ønsker at nedbringe CO2 udslip, og at man gerne ser en løsning om fremtidig regulering i IMO regi frem for regional regulering.
Da det forventes, at verdenshandlen vokser meget i de kommende år, er det af største betydning at få en international løsning, fremhæver Danmarks Rederiforening.
Skibsfarten er på det seneste blevet kritiseret for at udlede for megen CO2, og har i den forbindelse lagt sig i selen for at fremme initiativer, som kan nedbringe udledningen både her og nu og på længere sigt. I forvejen er den danske handelsflåde dog præget af nye skibe, der har en høj energi effektivitet i forhold til CO2-bidraget.
Strammere reglerDesuden har IMO nu begrænset det maksimale indhold af svovl i brændselsolie til 4,5 pct. i hele verden og til 1,5 pct. i såkaldte svovlemissionskontrolområder.
I 2006 trådte de skærpede krav i kraft for Østersøen, og i 2007 blev svovlemissionskontrolområdet udvidet til også at omfatte Nordsøen.
Danmark ligger nu midt i området, og det skønnes, at kravene har medført en halvering af den mængde svovl, der udledes fra skibene, idet gennemsnittet af svovlindholdet i den brændselsolie, som de større skibe anvender, er opgjort til ca. tre pct. på verdensplan, vurderer rederiforeningen.
Ved årets udgang blev det tilladelige svovlindhold i gasolie i EU også halveret, idet grænsen blev sænket fra 0,2 pct. til 0,1 pct.
IMO er nu ved at lægge sidste hånd på en revision af reglerne, der vil give en yderligere reduktion, der er ganske betydelig og ambitiøs.
Mest miljø for pengeneEn ekspertgruppe har vurderet konsekvenserne af de tre forslag, som ligger på forhandlingsbordet til april, hvor miljøkomiteen forventes at træffe en beslutning.
De vil alle tre give svovlreduktioner i nogenlunde samme størrelsesorden. Danmarks Rederiforening finder det tredje forslag, som er helt i tråd med foreningens miljøpolitik, yderst interessant.
Det er en international løsning, der hviler på et solidt og kvalificeret grundlag, og som bygger videre på kontrolområderne. Det er også det af de tre forslag, der kan fungere bedst for skibene og miljøet.
Man minimerer den negative effekt på klimaet og opnår samlet set den største miljøgevinst pr. investeret krone