Pas på vinterdækkene
Korrekt opbevaring er vigtig, hvis vinterdækkene skal holde til næste vinter
Tiden hvor vinterdækkene skal skiftes ud med sommerdæk nærmer sig med hastige skridt. Men vinterdækkene skal jo helst kunne genbruges, når frosten igen bliver herre. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvordan vinterdækkene bliver sendt på græs for sommeren.
Hos Continental Dæk Danmark A/S er man ikke i tvivl om, hvordan vinterdæk bør opbevares.
Hvis vinterdækkene skal holde til næste vinter så er det en god idé at opbevare dem et mørkt og tørt sted, oplyser dækproducenten.
- Vinterdækkene er jo dyre, og det er penge ud af vinduet, hvis man f.eks. lægger vinterdækkene udenfor i sol og regn. Så mørnes gummiet og i værste fald slår det revner, så dækket lettere punkterer, siger adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen.
Hos Continental Dæk Danmark A/S er opbevaring af vinter- og sommerdæk faktisk en service, virksomheden tilbyder alle sine kunder.
Men man kan sagtens gøre det selv og Continental giver gerne gode råd.
Gode tipsOpbevar dine dæk i et mørkt, koldt og tæt rum.
Har dækkene fælge, kan de evt. stables på en træpalle, så gummiet ikke bliver presset. Dækkene kan også hænge i fælgen. Har dækkene ikke fælge, skal du hverken stable eller hænge dit dæk, fordi det bliver ujævnt. Stil dem derimod på højkant.
Sørg for at dækkene ikke er i kontakt med kemikalier af nogen slags.
Skriv på dækket, hvor det hører til på bilen. Dækkene slides forskelligt, og ombyttede dæk kan påvirke sikkerheden og kørekomforten.
DækskifteSkift til sommerdæk, når temperaturen er over fem grader. Hvis du fortsætter med at køre på dine vinterdæk, risikerer du, at de slides og ikke kan bruges til næste vinter.
Tjek mønsterdybden i dine sommerdæk og skift dine sommerdæk ud, hvis der er mindre end 2 mm i mønsterdybden. Loven kræver 1,6 mm.
Undersøg sommerdækkene for fejl og synlige skader som buler, sprækker og skader i kanten. En jævnlig inspektion af dine dæk er især påkrævet, hvis dine dæk er gamle.
Mål lufttrykket i dækkene mens de er kolde. Du kan ofte se det korrekte tryk på indersiden af bilens fordør eller i din bils instruktionsbog.