En kraftfuld platform for dansk transport
- Vi får nu samlet hele mangfoldigheden af transport – både godstransport og passagertransport – i et fællesskab, som lægger vægt på hele værdi-kæden og ikke ser de enkelte transportformer hver for sig, siger HTS-direktør Michael Svane
Af Finn Bruun
Han er sammen med sin medarbejder i HTS, chefkonsulent Anne Mette Koch Bangsgaard, med i den arbejdsgruppe, som skal udforme detaljerne omkring det nye transport-fællesskab i DI, som er den praktiske udmøntning af transportens nye slagkraft: Et tværgående fællesskab som på én gang trækker på de store ressourcer i det nye DI – navnet som fusionen mellem HTS og Dansk Industri har fået – og som selv varetager transportens dagsorden
- I dag er det den samlede transportkæde det handler om. Det er helheder i stedet for sektorer. Det er samspil i stedet for indbyrdes konkurrence om fragtmængderne, påpeger Michael Svane, som samtidig peger på, at der nu og i fremtiden vil være rigelige godsmængder til alle aktører. Opgaven er snarere, at få den rette produktivitets-skabende sammenhæng – solidt forankret i værdikæden.
- Vi skal i gruppen sætte kød og blod på det fællesskab, som både i den udadvendte politiske interessevaretagelse og det indre liv, skal til for fuldt ud at udnytte den nye styrke, som vi får rent organisatorisk.
- Der bliver nærmest tale om en forenings-struktur, som skal operere på de indre linjer og udadtil. Vi skal indadtil skabe grundlaget for politikkerne, som DI så beslutter og udadtil øve indflydelse. F.eks. kommer hele infrastruktur-spørgsmålet til at spille en stor rolle, fortæller han.
Fællesskabet kommer til at rumme repræsentanter for virksomheder såvel som organisationsvalgte.
Ind- og udlandSamtidig er der lagt op til en indsats, som skal bære igennem på både de nationale danske emner såvel som EU-sager og internationale spørgsmål.
Michael Svane betoner også, at der også lægges op til et stærkt samspil mellem transportkøberne og transportørerne, som jo – selv om de også har hver deres egen forretningsmæssige opgave – har fælles interesser i mange af de overordnede spørgsmål – som f.eks. rammevilkårene for transporten.
- Jeg har tidligere brugt udtrykket, at transporten med DI kommer op på den store klinge. Men med dannelse af det nye transportfællesskab inde i den stærke DI-organisation kommer vi jo til at fremstå som et helt cykelhold, der uden nogen form for doping, kan iføre sig såvel den grønne pointtrøje, den prikkede bjergtrøje som den gule førertrøje.
Og det var præcis den vision jeg havde, da jeg i 1995 startede i transporterhvervet. At vi skulle kunne stå samme i et slagkraftigt fællesskab. Nu må tiden være til, at organisationsmæssige uenigheder træde i baggrunden til fordel for det, som er vores altoverskyggende ledestjerne: Virksomhedernes behov.
- Det er nødvendigt at flere grunde. Vi har brug for indflydelsen for at placere transporten solidt i det politiske billede, og vi skal have truffet nogle vidtgående beslutninger om infrastrukturen. Derfor er det så vigtig at fastholde og udbygge transportens rolle, som et af de vigtigste erhverv herhjemme, når fremtidens samfundsudvikling skal diskuteres, siger han.
Nyt tankegods- Få erhverv har som transporten betydning for samfundsøkonomien og dermed og velstand og velfærd.
- Derfor skal vi arbejde med både transportens image og med ramme-vilkårene. Vi skal sikre, at produktiviteten i erhvervet kan få lov at udfolde sig. Det kræver samarbejde på tværs af de traditionelle sektorer men også lovgivningsmæssigt, så unødigt stramme regler og hårde sanktioner ikke suger produktiviteten ud af erhvervet.
- Der er tre ting, som hænger uløseligt sammen: Transport, vækst og infrastruktur.
For infrastrukturen er nemlig for såvel persontransport som godstransport et produktions-apparat og udgør reelt også vores forsynings-situation, fremhæver Svane.
Miljøet- Det er også en faktor, når vi taler klima og CO2-bidrag. I transportbranchen er vi ikke bange for at tage et klart ansvar. For os er hverken miljødiskussion eller klimadebat noget nyt. Vi har på eget initiativ været i gang i årevis. Men det vi ønsker, er metodefrihed.
Også her er det vigtigt med samarbejdet mellem kunder og leverandører. Det vil være et bærende princip i fremtiden, og nu har vi den organisatoriske ramme, der skal til for ikke alene at skabe en indbyrdes dialog, som peger fremad men også for at skabe den udadvendte dialog, så det hele ikke strander i snævre lovregler. Det er en ny tankegang, der skal til. Det er det, vi lægger op til, og som skal føre til handling og resultater i stedet for snak, fastslår Michael Svane.
Den ny organisationFusionen træder i kraft den 1. maj og Dansk Industri vil fremover benytte betegnelsen DI - organisation for erhvervslivet.
DI's nye hovedbestyrelse, der ud over medlemmerne af Dansk Industris hovedbestyrelse også omfatter medlemmer fra HTS-virksomheder, holdt forleden sit første møde, hvor adm. direktør Jesper Møller, Toms Gruppen A/S, blevet valgt til formand fra 1. maj. DI's kommende formand blev valgt ind i Dansk Industris forretningsudvalg og hovedbestyrelsen i september 2006. Hovedbestyrelsen har samtidig valgt direktør Bo Stærmose, Juliana Drivhuse A/S, og adm. direktør Johnny B. Hansen, Arriva Skandinavien A/S, til viceformænd. DI's fremtidige administrative ledelse under adm. direktør Hans Skov Christensen forventes at være på plads i løbet af kort tid.
HTS' indtræden betyder, at DI får ca. 12.000 medlemsvirksomheder, der er direkte internationalt orienterede eller er underleverandører til virksomheder med udenlandske aktiviteter. Virksomhederne har tilsammen godt 500.000 medarbejdere i Danmark.
En femtedel af DI's medlemsvirksomheder har over 100 ansatte, men hele 80 pct. har under 100 ansatte.
ForretningsudvalgetDI's forretningsudvalg vil fra 1. maj 2008 bestå af:
Adm. direktør Jesper Møller, Toms Gruppen A/S (formand), adm. direktør Johnny B. Hansen, Arriva Skandinavien A/S (viceformand), direktør Bo Stærmose, Juliana Drivhuse A/S (viceformand). adm. direktør Jesper Balthazar-Christensen, Arctic Container Operation, koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos A/S, vognmand Joan Hansen, Hans Hansen ApS, adm. direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, IBM Danmark A/S, adm. direktør Jens Maaløe, Terma A/S , adm. direktør Sten Scheibye, Coloplast A/S. adm. direktør Jannicke Schultz Petersen, MJK Automation A/S, adm. direktør Henrik Thor lacius-Ussing, Aktieselskabet Rold Skov Savværk, adm. direktør Flemming Tomdrup, Solar A/S
adm. direktør Carl Trock, Schneider Electric Danmark A/S, direktør Hans Vestergaard, Autohuset Vestergaard A/S, adm. direktør Per Weiss, Tang og Weiss A/S
Nye medlemmer af DI's hovedbestyrelse fra 1. maj er direktør Carsten Andersen, Lyngby Turistfart as, adm. direktør Jesper Balthazar-Christensen, Arctic Container Operation, koncerndirektør Norden Christian Ellegaard, Sophus Berendsen A/S, adm. direktør Johnny B. Hansen, Arriva Skandinavien A/S, koncernchef Allan Søgaard Larsen, Falck Danmark A/S, direktør Ib Haahr, Thorvald Petersen - Per Laulund A/S, vognmand Joan Hansen, Hans Hansen ApS , direktør Poul Krogh, Forenede Rengøring A/S, adm. direktør Michael Brandt Nielsen, CITY-TRAFIK A/S , direktør Fritz Paustian, A/S Taster Wine Vinhandler,adm. direktør Jørn Tolstrup Rohde, L'EASY, direktør Mogens Therkelsen, H.P. Therkelsen, direktør Hans Vestergaard, Autohuset Vestergaard A/S.