23948sdkhjf

Flere penge til slidte veje

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, efterlyser nu flere penge til vedligeholdelse af veje efter, at det er kommet frem, at vejnettet mange steder er nedslidt

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, efterlyser nu flere penge til vedligeholdelse af veje efter, at det er kommet frem, at vejnettet mange steder er nedslidt



- Det er velkendt, at utilstrækkelig vedligeholdelse medfører gradvis nedslidning og tab af værdi. Det gælder for bygninger og biler. Og det gælder for veje og broer. Det står klart for mig, at de nuværende budgetter til vedligeholdelse af vejnettet ikke slår til, siger han.

- Virkningen er ikke alene en snigende nedslidning af vejnettet, der er helt afgørende for samfundets mobilitet - og dermed konkurrenceevne og velstand. For få penge til området betyder også, at det ofte bliver langt dyrere at gennemføre vedligeholdelsen, hvis man forhindres i at gennemføre vedligeholdelsesprojekterne på et senere tidspunkt, end det økonomisk optimale, fremhæver han og tilføjer, at en tilsvarende problematik findes omkring det kommunale vejnet, hvor der også findes et betydeligt efterslæb.

Bedre balance

- Venstre går derfor til de kommende forhandlinger om den trafikale infrastruktur med et ønske om at afsætte de fornødne midler, så vi kan give den statslige vejvedligeholdelse et løft og få området i bedre balance. Forud herfor ønsker vi en grundig granskning af hele økonomien for området, siger Kristian Pihl Lorentzen, som håber, at man har tilsvarende overvejelser i landets kommuner.

- Vi politikere kan godt lide at klippe røde snore over til nye veje, broer og baner. Det bliver der også hårdt brug for i de næste 10-15 år, hvis vi skal klare de trafikale udfordringer. Men vi må aldrig glemme at afsætte de fornødne midler til at holde vores eksisterende infrastruktur i god stand, påpeger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073