Nu ser det endelig ud til, at modulvogntoget kan få lov at vise sit værd i dansk vejtransport.

Det udvidede forsøg, som starter til november, giver denne form for transport-nytænkning en regulær chance. Og man må sige, at det har været en lang sej kamp, som nu har vundet i hvert fald en afgørende første runde.

I alle årene siden ideen om at effektivisere vejgodstransporten herhjemme gennem større og mere rummelige køretøjer, blev født har ikke mindst DTL kæmpet for at holde fast på tanken og presse den igennem politisk – ikke kun i form af det forsøg, som der oprindeligt var transportministeriel opbakning til, men også i den udvidede udgave, som nu er kommet med i finanslovsforliget.

Det har krævet medvirken af mange gode kræfter, og det er rart at se, at det ikke kun er vejtransporten repræsenteret af DTL og HTS, som har trukket på samme hammel. Også sø-siden er kommet med på vognen, og har støttet op om projektet. Havnene har kæmpet en brav kamp at blive en ægte del af projektet, ligesom transportcentre og speditører har gjort deres.

Samtidig er der grund til at rose de politikere, der står bag både forsøget som sådan og udvidelsen, der gør det muligt i praksis at afprøve modulvogntogets muligheder i stor skala. Det kræver en del politisk fasthed i kødet, at stå som garant for de nye store lastbiler, som på et tidligt tidspunkt blev skældt ud for at være ”monster-lastbiler” og som givet vil løbe ind i kritik alene på grund at deres størrelse. I forvejen er lastbilen ingen darling på vejene og må opleve, at blive skældt for sin blotte eksistens af bilister, som måske selv er på vej på indkøb - af de selvsamme varer, som lastbilen transporterer.

Lastbilens image er klart blevet bedre i de senere år. Dels fordi branchen har arbejdet aktivt med det og dels fordi chaufførerne herhjemme er både dygtige og ansvarlige.

Men vi oplever stadig, at mange af medierne opfatter en lastbils udstødning i en bilkø på motor- og indfaldsveje som selve billedet på alt, hvad der hedder luftforurening.

Det er ikke rimeligt. Lastbilerne er hverken de største forurenere eller dem, der fylder mest på vejene. Det er og bliver personbilerne alene i kraft af deres antal.

Og blandt de mange plusser, som modulvogntogene kan noteres for er, at de alt andet lige vil kunne nedbringe antallet af lastbiler: To veldisponerede modulvogntog klarer tre traditionelle lastbilers godsmængde.

Det betyder både færre køretøjer og mindre brændstofforbrug – og således også et formindsket CO2-bidrag.

Der er næppe tvivl om, at det danske forsøg vil blive fulgt med interesse i resten af Europa. Flere og flere lande har allerede meldt deres interesse. Ud over Sverige og Finland, hvor modulvogntoget længe har været en naturlig del af hverdagen, har Holland længe været i gang, og nu melder også Belgien og Norge sig, så der burde efterhånden være basis for en EU-indsats for modulvogntoget, som jo på europæisk plan vil kunne yde et reelt bidrag til opblødningen af trafiktrængslen. Godt nok har Tyskland længe været imod på forbundsstats-plan, men flere tyske delstater har dog holdt fast i deres modul-forsøg.

Når modulforsøget kommer i gang herhjemme ligger der naturligvis et pres på branchen for at bevise, at modul-ideen er god. Det kræver selvsagt en ovenud ansvarlig kørsel – især, der hvor man bevæger sig udenfor motorvejen. Men det bør ikke være noget problem med den høje danske vogn- og chaufførstandard, som vi kender. Desuden skal branchen jo lære at disponere effektivt for fuldt ud at udnytte modulvogntogets kapacitet. Men her har vi jo en lille god ting, som hedder markedskræfterne. Hvis ikke man er dygtig til også den del af jobbet, så er der andre, der er klar.

Der er alle chancer for at få et vellykket forsøg ud af det. Og det er skønt at se, at der kan ske så fremadrettet nytænkning herhjemme. Det lover godt for transportfremtiden.