Domstolene har indtil flere gange taget stilling til ansvaret ved bortkomst af tørfisk i Italien - den italienske mafia må have en særlig forkærlighed for denne norske specialitet. Artiklen handler i dette nummer om en chauffør, der spurgte om vej og herefter blev frarøvet sin last. Var han ansvarlig, eller var der tale om forhold, han ikke kunne undgå, og hvis følger han ikke kunne afværge?

Af advokat Anders Hedetoft, Delacour, Århus

Af advokatfuldmægtig Martin Juste, Delacour, Århus

Internationale landevejstransporter er som bekendt reguleret af CMR-loven, som har sin baggrund i den internationale CMR-konvention, og udenlandske retsafgørelser er derfor af interesse også i Danmark. Nærværende sag er afgjort af tingsretten i Oslo, hvilket svarer til en dansk byret. Udgangspunktet for vognmandens ansvar findes i CMR-lovens § 24, hvorefter han som udgangspunkt er ansvarlig. En af de bestemmelser vognmanden kan påberåbe sig for at slippe for ansvar er CMR-lovens § 24, stk. 2 om forhold han ikke kunne undgå, og følger han ikke kunne afværge. Retspraksis er meget streng, når dette kommer til transporter i højrisiko-områder såsom Syditalien og Østeuropa – her bliver transportøren alene fri for ansvar, såfremt der er tale om røveriske overfald, og vognmanden har taget alle forhåndsregler.

Sagen tager sit udgangspunkt i Norge. Den norske eksportør SUFI AS skulle i 2003 sende et parti tørfisk til Italien. Varerne skulle først leveres i Summa Vesuviana ved Napoli og herefter i Messina. Det norske selskab indgik aftale med en norsk vognmand, som herefter overlod transporten til en dansk vognmand/speditør, der igen overlod transporten til en dansk vognmand, som faktisk udførte transporten.

Sent på formiddagen ankom vognmanden i nærheden af lossestedet i Summa Vesuviana, men han måtte – pga. en lav bro, der ikke var markeret på kortet – stoppe før selve lossestedet. Herefter kontaktede chaufføren folk på lossestedet, og der blev sendt en bil af sted, som viste en alternativ vej til lossestedet. Efter at denne delaflæsning havde fundet sted, spurgte chaufføren folkene på lossestedet om vej til Motorvejen A 16. En flink mand indvilgede i at køre foran lastbilen på sin motorcykel og vise vej.

Lige før udkørslen til motorvejen blev vejen spærret af en bil, og chaufføren blev overmandet af 3 mænd. De 3 mænd puffede chaufføren om bagi lastbilen, som de herefter kørte ud til en gård, hvor den resterende last blev aflæsset. Chaufføren blev herefter efterladt et andet sted og anmeldte straks røveriet til politiet. Den hjælpsomme mand på motorcyklen var forsvundet og vidste åbenbart ikke, hvad der skete.

Tørfiskene var forsikret af IF, og de måtte herefter udbetale erstatning på NKR. 747.193, og sagsøgte herefter den norske vognmand som kontraherende fragtfører, og under henvisning til CMR-lovens strenge ansvarsbestemmelse i § 24. Heroverfor påberåbte vognmanden sig ansvarsfrihed, idet der efter hans opfattelse var tale om forhold han ikke kunne undgå, og hvis følger, han ikke kunne afværge.

Forsikringsselskabet gjorde primært gældende, at det stilles meget strenge krav til vognmandens gennemførelse af transporter med tørfisk til Syditalien, da disse transporter frembringer helt specielle faremomenter, hvilket bevidnes af de mange sager herom. Der må således stilles særlige krav til sikkerhedsrutiner, forholdsregler og optræden under kørslen. Chaufføren havde efter forsikringsselskabets opfattelse optrådt uforsvarligt ved at bede om assistance efter losningen, og han gav dermed mafiaen anledning til at røve lastbilen, da mafiaen antages at stå i ledtog med lossestederne omkring Napoli. Chaufføren burde havde sikret sig kort over området, så det ikke var nødvendigt at spørge om vej.

Vognmanden gjorde til støtte for sin sag gældende, at den udførende vognmand var en anerkendt og erfaren transportør, hvilket tillige gjaldt chaufføren, som havde gennemført omkring 50 tilsvarende ture. Undervejs var der benyttet bevogtede rastepladser, og alle forholderegler var derfor blevet overholdt. Det var kun naturligt, at chaufføren spurgte om vej til motorvejen, da han jo havde oplevet uoverensstemmelse mellem kortet og virkeligheden i relation til en lav bro. Folkene på læssestedet havde da også anvist ham vej tidligere uden problemer. Herudover måtte røveriet have været planlagt hele tiden, idet mafiaen ikke ville kunne havde nået at planlægge røveriet, fra det tidspunkt, hvor han bad om hjælp, og til røveriet faktisk skete – hans adfærd havde med andre ord ingen betydning for røveriet, der ville være sket under alle omstændigheder.

Retten indledte sin afgørelse med at opridse de tidligere domme angående tørfisk til Italien, og konstaterede, at nok var CMR-lovens regler strenge, men der måtte være tilfælde, hvor vognmanden var uden skyld. Retten understregede dog, at det var vognmanden som måtte bevise, at han skulle fritages for ansvar. I de første tørfiskdomme var det oplyst, at der blev begået ca. 10.00 røverier mod lastbiler, og risikoen var derfor kendt og betydelig.

Retten fandt dog under nogen betænkelighed, at det ville være for strengt, om en vognmand skulle være ansvarlig, såfremt den planlagte rute viste sig ikke at kunne gennemføres som følge af uoverensstemmelse mellem kortet og virkeligheden. Sådanne situationer ville efter rettens opfattelse forekomme relativt ofte, og det var efter rettens opfattelse ikke uforsvarligt, at chaufføren spurgte om vej hos de folk, der befandt sig på det første lossested. Disse folk havde tidligere hjulpet chaufføren med anvisning, da han stødte på den lave bro. Derfor blev vognmanden frikendt, og forsikringsselskabet måtte betale sagens omkostninger.

Generelt går ansvarsnormen mod det strengere. Når sager som denne kommer for dagens lys, strammes kravene til den agtsomhed chaufføren skal udvise. I sagen handlede chaufføren rationelt og spurgte ikke tilfældige mennesker om vej, og det giver derfor god mening, at vognmanden blev frikendt. Var vognmanden derimod blevet dømt, var ansvarsfriheden i CMR-lovens § 24, stk. 2 så småt ved at være en illusion, da intet i denne sag tyder på, at chaufføren kunne havde undgået eller afværget det røveriske overfald, han blev udsat for