Fluen skuttede sig i sin vindueskarm på vognmandens kontor. Normalt var den ikke særlig kuldskær, men nu havde temperaturen længe været så langt under den normale stuetemperatur, som fluen fandt behagelig, at det ikke var sjovt længere. Nu måtte den snart finde sin uldne undertrøje frem.

Vognmanden derimod syntes ikke at være generet af, at temperaturen i hele firmaet var sænket kraftigt natten igennem og heller ikke denne morgen var nået at komme op, på det antal grader, de fleste ville foretrække.

Men det var et led i chefens nye energiplan, så derfor vidste fluen, at han hellere ville fryse end indrømme, at der skulle ske justeringer i hans forkromede projekt.

Derfor var fluen mere end tilfreds, da bogholderen trådte ind på chefkontoret og startede med demonstrativt at klapre med tænderne.

Den nikkede bifaldende, da bogholderen sagde: - Nu er her altså blevet for koldt. Pigerne klager over, at de kan se deres egen ånde, når de møder om morgenen.

- Det er da ikke så slemt. Det har jo knap nok været vinter i år. Faktisk har det kun været frostvejr en tre-fire gange.

- Ja, men frost hører ikke til inden døre. Du kommer til at skrue op for varmen. Så vidt jeg ved hedder det natsænkning. Meningen er, at systemet skal normalisere antallet af grader, når arbejdsdagen starter.

Chefen nikkede opgivende. – Ja, ja. Men vi skal altså holde fast i de energibesparelser. Nu har vi ofret mange penge på det nye system, og så skal vi altså have tjent dem ind igen.

- Ja, men det gør vi da helt bestemt også. Tilbagebetalingstiden for hele projektet er jo under to år, hvis vi følger principperne. Efter den tid er der overskud på besparelses-investeringerne hver eneste dag. Vi behøver ikke stramme ekstra for at nå det mål.

Fluen vidste, at chefen hadede at bruge penge på ting, som han fandt den mindste smule overflødige og han havde været svær at overbevise om, at det virkelig var så guldrandet en investering at kaste sig over energibesparelser.

Men tallene viste, at der var mange penge at hente, selv om det ikke ligefrem var som at samle guld op fra gulvet, som energikonsulenten ellers havde lovet. Men energispare-pærerne i hele firmaet levede faktisk op til løfterne. Og de gav faktisk et rimeligt varmt lys – ikke det grelle skær som gammeldags lysstofrør. Resultatet havde da også ret hurtigt kunne ses på elregningen. Det tiltalte i høj grad vognmanden.

Det havde ikke interesseret fluen nævneværdigt, da de diskuterede brændstofforbruget på lastbilerne. Alt hvad der havde med det udendørs at gøre, var ikke fluens afdeling. Alligevel havde den nok kunnet fornemme lidt af stemningen omkring projektet. Der var nemlig gået sport i det. Typisk chefen.

Han havde nemlig udlovet en præmie til den gruppe, som kunne spare mest.

Godt nok havde bogholderen været skeptisk. Fluen kunne huske, at han havde sagt, at konkurrencer kun virkede et stykke tid – en døgnflue havde han tilladt sig at kalde det og fluen kunne ikke se, hvorfor dens stakkels kortlivede artsfæller skulle blandes ind i det,

Men nu var det vognmanden, der kunne hovere: - Du har naturligvis set dine egne tal, men så vidt jeg husker sagde du, at brændstof-besparelserne kun ville være høje i begyndelsen. Nu er de faldet næsten 30 procent.

Bogholderen ville dog ikke give sig så nemt: - Det, jeg sagde, var, at besparelserne kun ville være kortvarige, hvis det eneste der motiverede folk, var konkurrence-momentet.

Men det er jo lykkedes at ændre hele indstillingen hos folk. De føler, at det er deres projekt.

Og her var chefen enig. - Jeg kender faktisk ingen, som er ligeglade med miljøet, hvis de kan se med deres egne øjne, at de kan gøre noget. Det der irriterer mig så meget er alle de miljøprofeter, som vil gøre det hele til et religiøst spørgsmål, som slet ikke kan diskuteres. Hvis de skulle bestemme, så kom vi slet ikke ud at køre.

Fluen kunne se, at alene tanken om miljøfanatikere gjorde chefen arrig. Refleksmæssigt tog han sin kam frem og redte hurtigt sit tynde hår, som han uden at vide det havde for vane, når han følte sig udfordret.

Så bogholderen skyndte sig at få ham ned på jorden igen, inden der kom endnu et udfald:

- Det overraskede mig, at der faktisk er så meget brændstof at spare alene ved, at chaufførerne ændrer kørevaner, sagde han.

- Ja, det er derfor det er helt afgørende at få alle mand med på ideen, når der skal gennemføres nogle blivende ændringer. Bemærk, jeg sagde blivende, vedblev chefen.

- Jeg har forstået det. Og jeg har faktisk regnet planen for næste fase igennem. Der bliver både sparet energi og kroner på én gang.

- Nu taler du mit sprog, sagde chefen. Han tog sine chokoladekiks frem fra skuffen. Det var det dyre mærke, men fluen vidste, at de krummede lige så meget som de andre.

Chefen rakte kiks-rullen til bogholderen, som tog to kiks.

Og fluen bemærkede, at rumtemperaturen i mellemtiden var nået op på næsten det normale.