Fragtaktiviteterne på syv af ni franske statshavne skal privatiseres.
Det har den franske premierminister Francois Fillon meddelt. Målet med privatiseringen er en markant forbedring af effektivitet på havnene i Bordeaux, Dunkerque, La Rochelle, Le Havre, Marseille, Nantes-Saint-Nazaire og Rouen. Det er blandt andet planen at den nuværende containeromsætning på 3,6 mio. TEU skal øges til 10 mio. TEU i fremtiden.
Den franske regering skal ifølge online-portalen ’eyefortransport’ være parat til at støtte private investorers udbygningen af havnefaciliteterne for at fremme en gunstig udvikling i godstrafikkerne. Franske fagforeninger har allerede varslet en strejke 11. og 12. marts i protest mod privatiseringsplanerne.