23948sdkhjf

Store AdBlue-anlæg opstilles hos kunder

Første store anlæg taget i brug hos Torben Rafn & Co

Første store anlæg taget i brug hos Torben Rafn & Co



De store olieselskaber har tøvet med at få udbygget nettet af AdBluetanke rundt omkring i landet. Men der er nogle vognmandsfirmaer, der har så meget brug for produktet AdBlue, at der nu begynder at skyde store AdBlue-anlæg op ude hos kunderne selv.

Det første firma, der har fået et sådan anlæg er sværgodstransportfirmaet Torben Rafn & Co A/S i Sommersted. Her har man netop taget det nye store AdBlue-tankanlæg i brug. Direktør Hans Peter Petersen (HP), Oliemæglerne Aps siger i den anledning:

- I hvert enkelt kundeforløb vurderes forbruget af AdBlue, og ved større mængder er det en fordel, at kunden har egen hjemmetank med AdBlue. Hos Torben Rafn har vi derfor valgt en løsning med en 7500 liter tank, der er opstillet af Oliemæglerne Aps og påfyldt AdBlue (AirI) fra Yara Chemicals A/S.

Mange flere anlæg på vej

Produktet AdBlue er nødvendig for at SCR-katalysatorerne på mange miljøvenlige Euro 4 og 5 klassificerede lastvogne kan fungere.

Direktør Hans Peter Petersen siger videre:

- Der vil komme mange flere anlæg af denne type i den kommende tid. De tre næste kunder, som påtænker at etablere den slags anlæg, er Meldgaard Transport i Aabenraa, Dansk Tanktransport A/S i Hjøllund og vognmand Finn Nielsen, Hvornum.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078