Rekordår med store stigninger på gods
Akkurat som for tidligere år, var det også i 2007 fragttrafikken, som tegnede sig for den største vækst, nemlig på hele 10 pct. i 2007, men rederiet opnåede samtidig et særdeles flot år målt på antallet af køretøjer og passagerer på rederiets 13 ruter.
Således transporteredes der i alt mere end 20, 5 mio. passagerer og 4,5 mio. personbiler, hvilket er en stigning på henholdsvis 3,5 pct. og 3,7 pct. i forhold til 2006.
Og indeværende år tegner lyst for rederiet på grund af den fortsatte stigende industrielle udvikling i hele Østersøområdet, ligesom udvidelsen af Schengen-aftalen også skaber yderligere vækst indenfor fragtområdet.
- Derfor vil Scandlines fremover koncentrere sig om at udbygge det internationale rutenetværk i Østersøområdet, fremhæver rederiet, som allerede i efteråret 2007 tog hul på en strategisk satsning indenfor fragttransport i Østersøområdet med åbningen af fragtruten mellem Rostock og Hanko i Finland.
Også på ruterne mellem Gedser-Rostock og Rostock-Ventspils i Letland er kapaciteten og afgangs-frekvensen øget.
Danmark–TysklandPå linierne mellem Danmark og Tyskland blev der i 2007 transporteret 8,7 mio. passagerer (+4,5 pct.), godt 2,1 mio. personbiler (+6,1 pct.) samt 498.745 lastbiler (11,1 pct.)
Højdespringeren i vækst er Gedser-Rostock-linien, som opnåede 1,6 mio. passagerer (+6,9 pct.), 294.387 personbiler (+15,2 pct.) og 110.947 lastbiler (+8,4 pct.). Intet mindre end en milepæl i løbet af liniens 100-årige historie.
Scandlines volumenmæssige største rute, Rødby-Puttgarden opnåede en imponerende vækst i fragt på 11,9 pct.
Helsingør – HelsingborgOgså Helsingør-Helsingborg overfarten gik frem i 2007. I alt 8,1 mio. passagerer blev transporteret på rutens tre færger, hvilket er en fremgang på 3,2 pct. i forhold til året tidligere. Antallet af personbiler nåede med en mindre fremgang på 0,3 pct. op på i alt 1,3 mio., mens antallet af lastbiler nåede op på 304.274 – en stigning på hele 7,1 pct.
IndenrigsruterneDe tre danske indenrigsruter, Spodsbjerg-Tårs, Bøjden-Fynshav samt Esbjerg-Fanø fortsatte en positiv udvikling. I alt blev der transporteret 2,6 mio. passagerer (+0,6 pct.), 625.097 personbiler (+2,1 pct.) samt 42.564 lastbiler og trailere (+10,8 pct.)
Scandlines har imidlertid med virkning fra 1.1. 2008 solgt disse tre ruter til Clipper Group.
De baltiske ruterScandlines har de seneste par år satset målrettet på at ekspandere i Østersøområdet, og det positive resultat viste sig da også i 2007.
På de fire overvejende fragtruter nåede antallet af lastbiler og trailere op på 92.399, hvilket er en fremgang på 5 pct., 14.626 personbiler (+2,8 pct.) samt 92.223 passagerer (+1 pct.).
Med indsættelsen af ” Fellow ”betjenes ruten Rostock-Ventspils nu af i alt 3 skibe.
Ruten fra Rostock til Hanko i Finland er tillige fra nytår styrket, idet de to store søsterskibe, ”Merchant” og ”Aurora” nu betjener ruten, oplyser Scandlines.